- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
42

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træværk, hvorom det klinedes. Og Halsen, selve Skorstenen eller
"Essen", som den jo kaldtes, turde man hyppigt ikke gøre af Ler
af Frygt for, at den da ved sin egen Tyngde skulde styrte sammen.
Man lavede den derfor af lettere Stof, Træ, Tørv eller lignende
(Fig. 38). At dette var yderst brandfarligt er klart.[1]

illustration placeholder

Fig. 39. Ovn i finsk Røgstue.
(Efter Gustaf Retzius.)

illustration placeholder

Fig. 40. Ovn i finsk Røgstue.
(Efter Gustaf Retzius.)

En slig Skorsten kunde af mange Grunde ikke forlænges op gennem
Taget. Var den bygt af vaadt Ler ud i det fri, vilde Regn vadske
den ned. Var Skorstenspiben lavet af Træ eller Tørv, skulde
Blæsten heroppe snart faa Gnisterne til at tænde den i Brand.
Endelig vilde denne Skorsten ud gennem Taget jo ogsaa lukke
for Lyrehullet og gøre Stuen mørk. Af disse Grunde nøjedes man
overalt hos Bønderne i Danmark i det 16de Aarhundrede med at
lade Ovnens Hals, Skorstenen, ende indenfor Taget, lidt ovenfor
Bjælkerne. Stuen var og blev en Røgstue. Røgen fra Skorstenen
gik ikke ud i det fri, men trak om under Taget, der udgjorde
Stuens sodede Loft, indtil den endelig, naar Lyren aabnedes,
slap ud gennem denne.

For vor Tid ligger den Bemærkning nær: Man kunde jo have opført
hele Ovnen og dens Skorsten af brændte Sten, af Mursten. Men
Mursten var i det 16de Aarhundrede en Kostbarhed, der ikke
fandtes hos Bønderne. Først langt senere begyndte de rigeste
Bønder selv at brænde Sten. Tilstanden paa Landet i det 16de
Aarhundrede maales bedst ved, at man end ikke i enkelte af de
bedst stillede Købstadboliger var naaet videre. Om en


[1]
E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv III 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free