Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 41 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 38. Ildsted og "Esse" (Røgledning af Træ i en færøisk Røgstue.
(Efter Daniel Bruun.)

Det kneb for Bønderne i det 16de Aarhundrede hele Norden over
at følge med, om end af forskellige Grunde. I Danmark lavede
man Ovnen af vaadt Ler. Det var ikke let at forme Rundingen
foroven, naar Ovnen skulde være stor. Man byggede da en indre
Skabelon af Tørv eller Græstørv og klinede Leret over den.
Første Gang, man tændte, brændte Tørven bort, og Ovnen stod
saa alene tilbage. Smaafolk nøjedes stundom med at lade hele
Ovnen være et indklinet Lerkar. Eller de stak, naar den vaade
Ler-Isse var lavet, Huller i den for at skaffe Trækhuller.
Uden saadanne vilde selv den livligste Vedild eller det
stærkeste Tørvebaal ligge inde i Lerhovedet og gruble sig dum
og dø. Hvo der havde Evne gav dog Lerovnen høj Hat paa med
Hul i Pullen.[1] Dette var jo selve Skorstenen. Men
hvorfor i al Verden gjorde man den da ikke saa høj og lang,
at den gik helt op igennem Taget? Ganske simpelt fordi man
ikke kunde. Selve det Bygningsemne, man i bedste Fald havde,
Leret, var ikke skikket hertil. Det var allerede svært nok
for en stor Lerovn med lang Hals at bære sig. Man maatte
gerne stive Leret af med indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>