Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 28 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boligernes Indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hyppigt for "Vindöga",[1] et Navn, der for sent
sejrede i de to andre Lande, da Aabningen flyttedes fra Taget
ned til Husets Vægge.

Hullet var kun lille, ofte vel blot en halv Alen i Firkant.[2]
I "Spærtag" lod det sig lettere anbringe og gøres større end i
"Aastag". Ved Sommertid og i godt Vejr stod det aabent, men
om Vinteren, og naar man ellers ønskede det, kunde det lukkes
med en Lem. Denne var indrettet som en firkantet Ramme,
svarende til Lyren i Størrelse, men overtrukken med en fin Blære,
saa at den, skøndt lukket, dog ikke helt udelukkede Lyset.[3]

Ikke enhver Slags Skind kunde bruges dertil; det maatte paa én Gang
være stærkt og dog gennemsigtigt. Hyppigt brugtes Mellemgulvet af en
Okse; men denne Slags var temmelig mørkladen, og man foretrak derfor
ligesom den Dag i Dag paa Island den fine Hinde, der omgiver Koens
eller Faarets ufødte Foster. En Rude heraf kunde være saa klar, at det
paa lidt Afstand tog sig ud, som saa man op mod den lyse Dag.[4]


Fig. 24. Tværsnit af Røgovnsstue i Stedje, Ytre i Holmedal.
Lyrestangen er paahæftet Ovnens Forside.
(Efter "Kunst og Haandværk".)

For at kunne aabne denne Rude nede fra Stuen (Fig. 24) var den
bragt i Forbindelse med Beboerne ved Hjælp af en simpel Ledning,
bestaaende af to eller flere sammenhæftede Stænger, hvoraf den
nederste hang ned midt i Stuen (Fig. 25). Denne nedhængende
Stang betegnede ligesom Husets hellige Midtpunkt; om den skulde
i Norge enhver, der kom i Bondens Gaard for at røgte et vigtigt
Ærinde, gribe fat, idet han talte; ved den holdt Frierens Talsmand
sig, naar han begærede Husets Datter for sin Ven.[5]

Det skulde synes, som om den Lysning, der paa denne Maade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>