Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boligernes Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hensigtsmæssigt ikke blot overfor Fjender, men ogsaa til daglig
overfor Fæ og Rollinger, hvad enten de vilde ind eller ud.
Forstuen tjente i Reglen kun til Gennemgang, stundom dog ogsaa
til Bolig for Husets Høns, der da havde deres Hjal langs en af
Væggene, hvorfra Hanen kunde vække Husets Folk med sit Gal.[1]
Ved Vintertide smuttede de dog gerne ind i den varme Stue, hvor
alle Husets øvrige Beboere var samlede, og hvor Hanebjælkerne
afgav et naturligt Fristed for Husets bevingede Uhr.
Stuen var, hvor Taget var Spærtag, en underlig Blanding af lavt
og højt til Loftet. Under Tværbjælkerne kunde en voksen Mand
maaske knap staa oprejst, men mellem dem kunde man rejse sig saa
meget man vilde, thi her strakte Stuen sig lige op til Taget.
Loft i vor Forstand manglede altsaa. Det kunde heller ikke godt
have været der, thi Stuen skulde modtage hele sin Lysning fra en
Aabning enten i Tagrygningen eller dog tæt ved denne.
Denne gammeldags Belysningsmaade var et af Bønderboligernes
vigtigste Særkender.
For mange Aarhundreder siden havde Lysaabningen foroven
betegnet et uhyre Fremskridt. Indtil da havde man maattet nøjes
med det Lys, der kom fra Døren, naar den aabnedes. Huset havde
altsaa kun udgjort en lukkelig Hule, hvor man kunde finde Skjul
mod Uvejr og Fjender. Kunstig Varme derimod, ved Optænding af
Baal herinde, havde været saa godt som umulig af Mangel paa Træk.
Ild gav kun Røg i Overmaal, men sygnede snart ganske hen. Hvilket
uhyre Fremskridt var det da ikke, da man ved Hjælp af denne
Aabning foroven var bleven i Stand til ikke blot at lokke Dagslys
ind i lukket Stue, men ved Vintertid at tænde Baal herinde! Lys
og Varme havde forvandlet Huset til Hjem. Ved dette afgørende
Fremskridt var Bønderboligerne blevne staaende.
Hullet i Taget benævnedes forskelligt, i Danmark og Norge "Lyre"
eller "Ljore", et Navn, som sikkert er i nær Slægt med Ordet "Lys"
(Ljus, Ljos), idet blot r og s er omskiftede ligesom i "Glar" og
"Glas".[2]
Endnu kaldes saavel i Vestnorge som i Jylland
de smaa Gennemkig til blaa Luft paa en ellers overskyet Himmel med
det gamle Navn: Lyre eller Ljør.[3]
I Sverige synes man
at have foretrukket den Benævnelse, der betegnede Aabningens Plads
i Tagloftet, i "Vinden". Man kaldte den her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
