Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne være bleven ham en dyr Spas baade ved Løsesum og andre
Forskrivninger. – Naar en Mand sattes fast i sit eget Land,
mistede han med Friheden tillige Brugen af sit Signet. Nutiden
har tabt Øret for Klangen i Ord, der angaar Signet. Men for
Datiden laa f. Eks. i et kort Begreb al Fangenskabets
Kummerlighed udtrykt i Ord som disse, nedskrevne af en fordums
Fange paa Kalundborg Slot: "Da jeg ved Fangenskaber forhindret i
Brugen af mit eget Signet, aftrykker jeg under dette mit Testament
Niels og Hartvig Jepsens Signeter istedenfor mit eget"[1].
Det farligste Tilfælde med Hensyn til Signeter indtraf ved
Dødsfald. Det var fra denne Stund at betragte som tabt og
herreløst, men var dog derfor, som vi har set, ingenlunde
magtesløst. Det kunde tværtimod just nu misbruges som
ingensinde tidligere. Thi anvendtes det nu under et falskt
Brev, saa var det Hovedvidne borte, der forhen med størst
Fynd og Sikkerhed kunde have modsagt det, dets retsmæssige
Ejer. Her var ikke andet for, end at gøre Signetet virkelig
dødt og magtesløst: fange det, slaa det ihjel og begrave det.
Men dette var ikke altid saa let en Sag. Netop under Sygdom
kunde en forsigtig Mand have taget Signetringen af og gemt
den forsvarligt for ikke at faa den misbrugt. Tilfældige
Aarsager kunde medføre, at En overraskedes af Døden borte fra
det Sted, hvor Ringen var forvaret. Her var mange Muligheder,
sjældent to Tilfælde ganske ens, men alle raabte de paa Hjælp
mod det løsslupne Signet, der med endnu levende Retskraft kunde
fare afsted som en Hane med afskaaret Hoved.
Her skulde en kyndig Testament-Fuldbyrder staa sin Prøve. Han
holdt godt fast og opsatte intet. Næppe havde den døende paa
Sygesengen i Slægts og Venners Nærværelse indsat ham til at
tage Vare, førend han passede paa Signetet. Naar den dødes Øje
var lukt, greb han dette og med et Par velrettede Slag
sønderhuggede han i Vidners Nærværelse dets Stempel, saa at det
var dødt og magtesløst for al Evighed. Andre bar sig lidt mindre
forsigtigt ad, ventede med alt til Begravelsen og nøjedes saa endda
med at kaste det ubrudte Signet ned i Graven til den døde. Svage
Spor af ny frembrydende Tankegang var det, naar enkelte ventede
til selve Skiftet med at tilintetgøre Signetet. Et Eksempel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
