Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jon Matzen til Torstedlund om et Byggested paa Nørlund Mark blev
det afgørende, at "de Breve intet gælde, som Indseglene ere
fra tagne"[1].
Denne Synsmaade var i mange Henseender praktisk. Blandt andet
indsnævrede den stærkt Omraadet for Brevforfalskning. De Hrr.
Brevforfalskere var i Reglen henviste til blot at radere og
forandre i ægte Breve, ved hvilke der allerede hang de
behørige Segl. Men for Hvermand medførte det, at man maatte
passe vel paa sin Signetring. Bortkom den, var det ikke som
i vore Dage afgjort med Efterlysning af en tabt Værdigenstand.
Det, der her var borte, kunde, naar det misbrugtes, være mere
værd end alt, "hvad man ejer og ejendes vorder". Den, der havde
tabt sit Signet, maatte derfor øjeblikkeligt træffe Anstalter til at
faa det erklæret for dødt og magtesløst fra Tabsdagen. Og endda
var han jo ikke sikret mod, at det kunde benyttes under et falsk
Brev blot med antedateret Dato. Et Par Eksempler paa slige Forhold:
Klaus Holst i Næstved maatte den 22de Januar 1593 møde paa Tinge
for at gøre sit Signet dødt og magtesløst, som han havde tabt
Mandagen før Helligtrekongers Dag. Peder Bager i samme By gav den
13de August samme Aar for fjerde Gang til Kende paa Tinge, at han
sidste Kristi Himmelfartsdag havde tabt sit Signet ved Frederiksborg,
hvorfor han havde gjort det dødt og magtesløst og desligeste hvad
Breve derimellem kan være beseglede dermed[2]. Flovest
var det dog for Thomis Sørensen i Randers, der efter i 1587 paa
tre Ting at have gjort sit Signet dødt og magtesløst maatte møde
paa fjerde Ting og meddele, at nu var det kommet igen, saa at kun
de Breve var ugyldige, der var beseglede dermed i den Maaned, det
havde været borte[3]. Mere undskyldt var Ole Rosenkrans,
der under Sygdom tabte sit 1544[4], og Oluf Mouritsøn Krognos, der
1564 under Krigen mistede sit i Falkenberg den 16de August, idet
Svenskerne ophuggede hans Vogn, sønderslog og plyndrede hans Skrin,
hvori det var. Havde han baaret det som Ring paa sin Finger, saa
havde han ikke behøvet at gøre Kongen Ulejlighed med den 26de
November at erklære det dødt og magtesløst[5]. Men klogt
gjorde han dog sikkert ved ikke at bære det paa sig overfor
Fjenden. Var han bleven fangen med Signetring paa, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
