Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om hans Efterladenskaber toges under Behandling. I Lutherdommens
første Dage havde man endnu stundom ladet Præsten fra
Prædikestolen oplæse Testamentet. Dette var en Rest fra den
katolske Tid, da Gejstligheden ved Begravelsen havde kundgjort
den afdødes testamentariske Gaver til Kirken, for herved baade
at fastslaa deres Gyldighed og give andre et Eksempel til
Efterfølgelse. Sligt passede imidlertid ikke længere nu, da de
færreste Bestemmelser i Testamentet angik Kirken. Med Rette gjorde
derfor Fyns Biskop 1566 gældende, at Testamentet ikke burde
oplæses fra Prædikestolen, men ved Graven. Oplæseren var vistnok
i Reglen den samme, der havde "skudt den afdødes Skudsmaal".
Hermed begyndte altsaa Begravelsens andet, blot retslige, Optrin.
Kun i sjældnere Tilfælde var der et Spørgsmaal, der, retslig set,
burde besvares forud for dette om Formuesvilkaarene; det var
Spørgsmaalet om selve Dødsmaaden. Hvor sligt var Tilfældet,
imødesaa naturligvis Følget denne Del af Begravelsen med den
største Spænding, og alles Tanker ilede forud for, hvad der blev
talt af Præst fra Prædikestol, til hvad der skulde siges ved
Graven af Eftermaalsmand. Sligt fandt imidlertid kun Sted, hvor
der kunde være Tale om Drab, aabenlyst eller maaske foraarsaget
mere skjult ved List eller Trolddom.
I saa Fald skulde den, der "talte over Graven", stille sig ved
Hovedenden, sætte sin højre Fod paa Graven, naar Mulden var
tilkastet, og slutte sin Tale omtrent saaledes: "I gode Folk, som
nu her ere forsamlede, I skal først være betakkede for eders
Umage, at I have gjort dette Menneske den sidste Ære og fulgt
hannem til sit Lejersted. Dernæst skal I vide, at jeg her i Dag
klager for Gud Fader, for Guds Søn og for Gud den værdige Hellige
Aand, som ere tre Personer udi een Guddom. Sammeledes for alle
Guds hellige Engle og alle Guds Helgener og Martyrer, som
uskyldigen ere aflivede. Jeg klager for Himmel og Jord, jeg
klager for alle Mennesker, paa Jorden bor. Jeg klager for alt
det, Gud haver skabt, for Fuglene i Luften og alle Dyr paa
Jorden ere, for Fiskene i Floden og alle levende Kreaturer,
hvorledes dette Menneske, som her er nederlagt, er uskyldigen
af Dage tagen. Og jeg hannem igen æsker, Mand for Mand, Liv for
Liv, Blod for Blod. Som jeg nu første Sinde haver klaget, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
