Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Sørgefane", her "en sort Damaskes Fane, hvorpaa det Ranzau’ske
Vaaben, stort og herligen forgyldt, og derunder med store
Bogstaver: Gert Ranzau Ritter." Og efter Hesten med Livtjeneren
i hans eget Kyras blev der ledet "dog ikke længere end til
Kirkedøren tvende Haand- eller Liv-Heste, den ene efter den
anden, begge behængte med lange sorte Dækkener, som siden til
fattige bleve uddelte"[1].
– En Fane, tre Heste, det
var ikke ilde. Men man maatte videre. For Fanernes Vedkommende
naaede Adelen i Danmark til tre forskellige Arter: "Sørgefanen",
Blodfanen" og "Frydefanen". Blodfanen var ifølge en samtidig
Forklaring: "en blodrød Fane, som enten stikkes ud af Fjender,
som skal gaa i Fægtning sammen, til Tegn, at de vil værge sig
til det yderste, eller som bæres for Kisten i store Herrers
Ligbegængelse"[2]. "Frydefanen" sigtede til den
afdødes Opstandelse, hvilket gerne i stærke Farver udtryktes
ved, at Paagældende allerede her i Live havde været optagen i
Adelstanden, og hans Vaaben her set saaledes ud. I Sverige
synes man at have haft en anden Inddeling. Her skelnedes
mellem "Hovedbanneret" og de mindre. Hovedbanneret maatte
ifølge Forordning af 30te Aug. 1664 være indfattet i Frynser,
men ikke perlestukket. Under Enevælden i Danmark gav netop
disse Heste og Faner Ligtoget dets Karakter. Ved Grev
Parsbjergs Begravelse i København 28de November 1671, kom
f. Eks. efter den Karl, der red i hans Harnisk og med
Guldkaarde i Haanden, først "Vaabenfanen", saa Sørgehesten,
saa "Sørgestandarten", en Sørgehest, "Sørgefanen", og
sluttelig "en Fløjls-Hest med et hvidt Kors over
Skaberakket"[3].
Ved Cort Adelers Begravelse var
Heste maaske mindre paa deres Plads, det var derfor her
især Faner, der virkede. Først en "Blodfane", baaren af en
Kaptajn. Saa en "Frydefane", "hvorpaa den salig Herres Navn,
Titel og Vaaben meget sirligt malet; dens Kanter bræmmede
med brede Guldfrynser; og fra Stangen hang to lange Guldlisser
med Guldkvaster ned". En sort Taftes "Sørgefane" med to
Splitter, baarne af Kaptajner. En dito dito. En Del Baadsmænd
med Dannebrogsflag, o. s. v. Hvor vilde det ikke have skaaret
Adelen i det 16de Aarhundrede i Øjnene, om den havde kunnet
set al denne Pragt, som var dens Eftertid forbeholdt!
Og dog havde Adelen i det 16de Aarhundrede gjort et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
