Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lige efter Præsterne kom Baaren. Denne tog sig i det 16de
Aarhundrede højst forskellig ud, alt efter den afdødes Stand og
Vilkaar. Det var jo netop disse, som man optogsmæssigt søgte at
udtrykke saa anskueligt og tiltalende som muligt. Bares en
Himmel over Baaren, kunde man straks være vis paa, at det var
en meget fornem, maaske endog en fyrstelig Begravelse (Fig. 51).
Hos Folk, som de var flest, angaves den afdødes Stand af de
Standsfæller, der bar ham. Hver Gadedreng i København kunde
afgøre paa Afstand, at det var "en Skomager", der var død, naar
Skomagere bar Baaren, og det var Lagets Tæppe, der var bredt
over den døde. Derimod var det blandt borgerlig Bybefolkning
meget svært, ja næsten umuligt, at afgøre Navn, Køn og Stilling
indenfor Laget. Thi netop paa dette Punkt pyntede man
hensynsfuldt efter, hævede hver afdød saa højt, som hans Stand
og Vilkaar overhovedet tillod. En Skomagerdreng eller Pigen hos
en Skomager begravedes med samme Lags-Honnør som en Mester.
Dette var Udtryk paa een Gang for inderlig Hjertens-Godhed og
den mest prikne Lagsstolthed. I let forstaaeligt Sprog udtalte
Ligtoget: "Du spørger hvem den afdøde var? Dette være Dig nok:
en Skomager!"
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
