Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvesyndere. Optegnelser som disse fra Nordborg paa Als hørte nu
til de store Sjældenheder: Onsdag 9de Febr. 1631 blev Fyrstinde
Juliane begraven, "og fik hver Pastor to Rdlr og et Flor". –
Torsdag blev Jomfru Lische sammesteds begraven, "og fik hver
Pastor, som fulgte, en Rdlr." – Den 13de Aug. 1639 blev Fyrstinde
Dorothea begraven i Sønderborg, "og blev hver Præst foræret en
Rdlr. og et Trauerbinde"[1]. Ved det 17de Aarhundredes
Midte var i Danmark den Skik ophørt at behandle gejstlige
anderledes end enhver anden, der kom for at hædre den afdøde ved
at overvære Begravelsen. Men hermed var ogsaa Misforstaaelsen
beseglet, og med Bekymring trak lidt efter lidt Gejstligheden
sig tilbage fra det Folk, der ikke vidste at skønne paa
Besøgeisens Tid. I Sverige gik det ikke bedre. Den 30. August
1664 udstedtes følgende Forordning for Adelens Vedkommende:
"Eftersom paa nogen Tid er skeet, at ved Begravelser en Hob
Præster samler sig for at gaa foran Liget og derved gøre
Sørgehuset stor Besværing, saa skal hermed ske den Moderation,
baade i Stæderne og paa Landet: Den, som ikke vorder buden og
optegnet dertil, skal ikke heller faa Penninger, hvad enten
han saa gaar med eller ikke." Og selv i Forordningen for
Borgerstanden af 5te Oktober 1664 var det kun Ynk, hvad der
blev til Rest: "Eftersom sædvanligt er at give Præsterne, som
gaa foran Liget, nogle Penge, saa skal herefter ske den
Forandring, at de alle til Hobe faa saa meget som den Skole,
der følger"[2].
Det var trange Tider. Men Fortids gode Sæd gik ikke ganske tabt.
Den blundede kun under Mulde, og spirede atter, naar den
beskikkede Stund kom. Biskop Bircherod skriver saaledes i sin
Dagbog den 13de Januar 1702: "Saa jeg alle Aalborgs Præster at
følge en rig Møllers Lig, som boede i Kærs Mølle udenfor Byen,
og blev i Dag til Vor Frue Kirke begraven. Og sagdes mig, at
enhver af dennem var af hæredibus [Arvingerne] for saadan deres
Umag med et honorario aflagt, hvilken Skik havde i lang Tid her
paa Stedet ophørt, men nu blev igen til en liden Forbedring i
Præsternes Accidentier optagen"[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
