- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
182

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aaret efter nogen Forsømmelighed blev udvist, idømtes straks de
skyldige tilbørlig Straf: ti Mestre maatte betale en Bøde af en
Mark hver for ikke at være mødte, tyve Mestre en halv Mark hver
for ikke at have fulgt med tilbage til Huset[1].

Det er de taktfaste Trin af saadanne Smedemestre i snesevis med
det dobbelte Antal Svende i Følge, der lader Nutiden fatte den
Stemning, der maatte gribe de efterlevende, naar "den dødes
Standsfæller
" med eet traadte ind i Hjemmet for at bære ham bort.
Følelsen af noget stærkere, fremmed, afgørende greb alle.

Hvorledes skulde man modtage denne indbrydende Myndighed? Ifølge
ældgammel nordisk Tankegang var der kun een værdig Maade for et
Hjem at optræde paa ved saadan Lejlighed: straks at behandle de
Indtrædende som velkomne Gæster ved at byde dem Mad og Drikke
.
Og ifølge samme Tankegang var der for de fremmede kun een sømmelig
Maade, at erklære, at de ikke kom som Voldsmænd: ved efter lidt
Nøden at tage til Takke. I Beværtnings Form udveksledes Gisler,
gaves og toges Pant paa en vis Fællesforstaaelse.

*



I Middelalderen havde selvfølgelig Bespisning fundet Sted, naar
Liget bortbares. Men den var af en Mængde Hensyn bleven bestandig
mere og mere begrænset og beskaaret. Begravelsen fandt jo Sted
ofte Dagen efter Dødsfaldet, saa nær i hvert Fald, at det friske
Indtryk af Begivenheden endnu spærrede for Lysten til i den
Anledning at holde Svir. Begravelsen foregik gerne tidligt paa
Dagen. Var dette maaske tilmed en Fastedag, burde strengt taget
ingen endnu nyde noget. Og blev der, hvad i Reglen var Tilfældet,
læst en Messe i Kirken over den døde, og de færreste af Følget
den Dag allerede havde været til Messe, burde de jo efter katolsk
Skik vente til efter denne med at spise. Sind og Tanker droges
netop i Retning af Afhold og Fællesoffer for den døde. Følget
synes hyppigt ved denne Lejlighed at være blevet enigt om at
skyde sammen til, at der kunde holdes en Sjælemesse for den
afdøde, et aandeligt Maaltid, saa vidt


[1]
Samme Skrift II 285—86.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free