- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
181

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af et Haandværkslag, der blev bortbaaren. Da Korfits Ulfeldt
blev begraven i Frue Kirke d. 28. Marts 1563 mellem 12 og 1,
gik, som naturligt var, "26 Herremænd under hans Ligbaare"[1].
Ude paa Landet var det den Gang ligesom mangensteds den Dag
i Dag[2]
yderligere leddelt, saa at ugift bares af Ungkarle, gift af Mænd.

Et Uddrag af Smedelagets Protokol i Aarhus for 1584 giver et
tiltalende Indblik i den Kraft, hvormed denne gammeldags Aand
endnu gjorde sig gældende. Det var i Pestens Tid. Der var
derfor ikke blot megen Tidsspilde, men ogsaa Livsfare
forbunden med, naar Smedemestre og Svende skulde efter Lagets
gamle Regler møde og bortbære, hver Gang en "af Laget" var død,
selv om det saa kun var en kvindelig Slægtning eller en Dreng
eller Pige i en Smeds Tjeneste. Oldermanden sammenkaldte da
alle Lagsbrødrene, for en Forsigtigheds Skyld til "et
fastende Stævne"; thi havde de først drukket deres Øl, turde
de være blevne for modige. Og her spurgte han dem saa, om de i
denne farlige Tid vilde "indgange at følge deres døde og afgangne
Brødre og Søstre til deres sidste Lejersted med deres Svende,
Piger og Børn". Da svarede alle Lagsbrødrene: Ja! og en for en
gik de frem og tog Oldermanden i Haanden paa, at de skulde møde,
"hvilken Mands Dør saa Liget ligger indenfor, under en halv Tønde
Øl til Vide [*c*: i Bøde] og ingen Naade med i nogen Maade"[3].
– Der er i dette beskedne Mod, der først bliver drabeligt i Talen
om det Øl, der risikeres, noget eget hjemligt dansk.

Men der var tillige, særligt hos disse Smede, en usædvanlig Appel,
der maaske stod i Forbindelse med, at de var øvede i ofte flere i
Takt at hamre paa et og samme Stykke glødende Jærn. Da alle andre
i det følgende Aarhundrede begyndte at løje af, holdt Smedene paa
Nøjagtighed til det yderste. Den gamle Skik burde overholdes i
hvert sit Stykke. Man burde ikke blot alle som een møde i
Sørgehuset og bortbære den døde. Men, naar Begravelsen var endt,
skulde man i samlet Flok fremdeles marschere tilbage til
Sørgehuset og først uden for dette træde af, til Vidnesbyrd om,
at nu var alt vel besørget, den døde afleveret efter Bestemmelsen.
Aar 1648 vedtoges det saaledes paa almindeligt Stævne i Aarhus
Smedelag, at man ikke skulde paa dette Punkt taale Afvigelse fra
gammel Skik. Og da ved en Begravelse


[1]
Ny Kirkehist. Saml. V 354.
[2] Sv. Grundtvig: GI. danske Minder 3. Saml. S. 172. -—
H. F. Feilberg: Fra Heden (Haderslev 1863). S. 113.
[3]
Hübertz: Aktst. til Aarhus Hist. II 275.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free