Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længere sort Kappe uden Ærmer, samt syv Alen sort Skellert
om Halsen. For Kvinder: sortklædt og "hænglet". Der skete
ingen væsentlig Forandring heri under Frederik II. Vel syntes
Fordringen lidt slappet, da Kongens Farbroder Hertug Hans
døde 1580. De til Begravelsen tilsagte Adelsmænd fik kun
Befaling til at møde i lang sort Kjortel, og deres Ryttere med
Sørgebaand paa deres Hatte, "som den Lejlighed fordrer"[1].
Men da Kongens Søster, Kurfyrstinde Anna, døde 1585, klædtes
alle Hofsinder – paa kongelig Regning – i "Omhængs-Kjortel" af
sort engelsk Klæde, og fik sort Skellert om Hatten "saa møget
om hver Hat som en Handbred"[2]. Og da Aaret efter
Dronning Sophias Moder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg,
under et Besøg i Danmark døde paa Gedser, befalede Kongen,
at alle danske Adelsmænd, et helt Aar igennem, skulde være
iførte sort Vams og Hoser samt lang Sørgekjortel og – klæde
deres Folk og Tjenere ligesaa[3]. Det var en Befaling, der kunde forslaa.
En Befaling som denne vilde have været utænkelig, hvis ikke
den danske Adel i Mellemtiden havde vist sig som det mest
lærvillige Folkefærd, der allerede ti Aar forinden var naaet
langt videre end som saa. Den kongelige Befaling af 1586 var
Børneleg imod, hvad der alt var almindelig Skik 1576.
Thi næppe var Anvisningen givet ved Christian III’s Død 1559,
førend alle Landets gode Mænd og Kvinder slog Kreds om
Kongemindet. Ved hver senere privat Begravelse overbød de
hinanden i at møde sørgeklædte, Kvinderne sorte, tæt indbundne
og "hænglede", endog med sorte Pande- og Mundbind, en Flok
tilslørede, forkullede Østerlænderinder, lutter opgravne Enker
(Fig. 41). Mændene kun kendelige indbyrdes paa, om de havde
Ærmer eller ej i den lange sorte Sæk, moderne Bind om Hatten,
samt om den syv Alens Skellerts Boa hang ned forud som et
strikket Uldtørklæde eller bagud som et Galgereb. Betænksomme
bandt Boaen krydsvis paa Ryggen (Fig. 42). Alle sammen lignede
de, Mænd og Kvinder, tæt indpakkede Rejsende en Vinteraften i
en halvmørk Rejsestald. Men naar Følget atter satte sig i
Bevægelse, saa de ud som lutter oprejste Ligkister, der
sjokkede efter den ene, der laa paa langs. De med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
