Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til et Vognhynde eller et Par Søndagshoser til Ladefogden. Men
sørges maatte og skulde der. Spørgsmaalet blev da: Hvorledes?
Der var Tid nok til at faa det behørige anskaffet. Naar bare
man vidste: Hvad var fineste Sørgedragt for Lutheranere?
Afgørelsen kom for Danmarks Vedkommende i en Bunke Kongebreve,
der spredtes til Landets Lensmænd og bragte fuld Besked. Man
skulde ikke være ens klædte. Knud Gyldenstjerne, der skulde
møde med tolv Mand til Hest, Albert Skeel med seks, Malte
Jensen med fire og desuden fjorten andre Lensmænd med ialt 66
Ryttere skulde være iførte høj, sort Hat og "lang, sort
Kjortel, som kan naae til midt paa Skinnebenet, med smalle
Ærmer". De skulde nemlig være parate til baade at bære Kisten
et Stykke og følge efter til Hest fra Middelfart til Odense.
Det befaledes ikke udtrykkeligt, men det var stiltiende
forudsat og underforstaaet, at de vilde bekoste deres
ledsagende Ryttere klædte paa samme Vis. Derimod skulde Børge
Trolle møde Toget i Bogense med seks Ryttere, og i den
Anledning lade sig gøre "en lang, sort Kaabe ned til Ankelen
og flye sig et sort Skellert at have om Halsen, og skal det
hænge saa sidt ned som Kaaben". Ogsaa her var det naturligvis
underforstaaet, at han vilde klæde sine Ryttere ligesaa.
Nemmest i saa Henseende slap Statholderen paa Københavns Slot,
Mogens Gyldenstjerne og Ejler Hardenberg paa Malmøhus. De
skulde kun møde i Odense og uden Følge, men hver især havde at
lade "sig gøre en lang, sort Kaabe, der kan naae ned paa
Ankelen og et lige saa langt sort Skellert til at have om
Halsen". Endelig skulde Rigskansler Antonius Bryske tilsige
hele den menige Adel i Fyn til med Hustruer og Jomfruer at
forsamle sig i Odense Lørdagen efter Fastelavn, for siden om
Mandagen at følge Kongens Lig til sit Lejersted. Han skulde
ombede dem: "at de vilde være sortklædte, det meste de kunde
afstedkomme, og at de vilde bestille, at deres Hustruer og
Jomfruer maatte være sortklædte oghænglede. Hermed skeer Os
sømmeligen til Vilje"[1].
Hermed var Programmet tydeligt og klart nok givet for,
hvorledes officiel Sørgedragt fremtidigt burde være. Det
var nærmest den katolske, blot langt strengere gennemført.
For Mænd: høj sort Hat og enten lang sort Slobrok eller endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
