Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har de muligt haft til Forudsætning dunkle Minder om en Skik,
der laa til Grund ogsaa for Nadverens Indstiftelse. Det synes
at være en menneskelig Trang, der har let ved at falde i Skik,
ved Afsked med en langt bortdragende eller døende: i Forening,
som Enheds og Gensyns Pant, at nyde et Sindbillede paa det
nærende og bevarende. I Middelhavslandene har Brød og Vin været
det nærmest liggende Sindbillede herfor, i Norden: Brød og Salt,
indtil Romerkirkens Syn ændrede Begreberne. I Danmark skete
dette saa grundigt, at man efter Reformationen valgte Brød og
Vin som Sindbillede, maaske ogsaa ubevidst under Indtrykket af,
at nu var ogsaa Nydelsen af Vinen ved Altergang forundt Lægfolk.
I Rusland derimod havde Kirken ladt de gamle Begreber om Salt og
Brøds signende Magt uantastede. I England bevaredes endnu i det
16de og 17de Aarhundrede den Skik at lægge Salt paa den døde[1].
I Danmark vedblev man i det 18de Aarhundrede at sværge paa Salt
og Brød[2].
Det sidste uklare Minde om Oldtidsskik i
Danmark er den bekendte Børneleg, hvor tre Slag og Ordene: "Salt
og Brød for mig!" er Løsningstegnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>