Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet det maa give Fisk,
Den bær Gud os paa vor Disk.
Æg af Fugle ligesaa,
Deraf blive Unger smaa.
Vilde Dyr paa Marken gaaer,
Hjorte og Øksen, Svin og Faar
Skaffer Gud os til hvert Aar.
Thi ville vi hannem prise med Skel,
For han gør imod os vel.
Han give os sin Hellig And [*c*: Aand]
At vi det besinde kan,
Og hans Gaver bruge saa,
At vi salig blive maa,
Naar vi skulle af Verden gaa[1]!
Under mangt et gensidigt "Velbekomme"! tumlede man derpaa fra
Bordene hen for at takke Værten. I Lyne Sogn, syd for
Ringkøbing Fjord, var det endnu i Mands Minde Skik efter
Maaltidet at gaa hen til Kisten, lægge sin Haand paa den dødes
Hoved og sige: "Tak for Mad[2]!" De mere bevægede havde
vel ogsaa et følt Udbrud paa rede Haand, om at det var trist, at
dette var den sidste Svir, de to skulde mødes til. De havde dog
taget saa mangen en Tørn tilsammen. Alt efter vedkommendes
Sindsart, Alder og Befindende kunde vel ogsaa andre Ord blive sagte,
lige ned til saa egenkærligt et Ønske, som en Gubbe i Skaane hørtes
hviske til sin døde Ven: "Min kære Kristendomsbroder, tag dette mit
Rygværk med dig i Graven![3]"
Selv om gamle Minder var et nærliggende Emne, kunde det dog
maaske falde lidt svært, med en Vært som denne at faa
Eftermiddagen til at gaa fornøjeligt. En velkommen Afbrydelse
var det da vistnok, hvor Kvinderne tog Affære og foretog den
ovenomtalte Uddeling af Vin og Brød. Vi kender for lidt til
Skikken til at kunne afgøre dens Oprindelse og Hensigt. At den
næppe har indeholdt noget for Deltagerne anstødeligt, synes at
fremgaa af, at hos Bønderne i Brede Sogn, syd for Ribe, hvor den
senest forekom, var gerne Præstekonen blandt de medvirkende[4].
Men at Kvinderne i det 16de Aarhundrede saaledes uden at vække
Anstød kunde skabe en Skik, der saa stærkt mindede om den
kristelige Nadver, turde tyde paa, at heller ikke de byggede
paa bar Bund. Hvis det er tilladt her at udtale en Gisning, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
