Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fald kunde det deraf skønnes, at vedkommende ikke var vant til
at tage Skoene af, hvor hun gik ind. Et Nøgleknippe var vel ikke
nødvendigt, kunde maaske endog misbruges af den afdøde til at
komme igen, hvis det var Husets rigtige Nøgler, der medgaves.
Men sørgede man blot for, at der var lutter overkomplette, der
ikke passede til noget Fadebur, Skab eller Kiste i Hjemmet, saa
kunde det jo ikke nægtes, at et solidt Knippe gav Anseelse, hvor
man saa stedtes.
Skikken at medgive Hue blev bestandig almindeligere i det 17de
Aarhundrede. Men samtidigt havde man den Tort, at selve Brugen af
Silke- ja, af Atlaskes-Hue trængte ned efter. Ved Forordningen af
26de Marts 1656 tillodes det endog "fornemme" Gejstliges og
Borgeres Koner at udstyres til Himmelfærd med Atlaskes-Hue. Nu
var snart al Forskel ophævet, og Vorherre kunde have ondt nok ved
at skelne "Godtfolk" fra andre.
Siden da har Brugen af Stadshue ved denne Lejlighed bredt sig
endnu videre og er bleven almindelig Skik hos Bønderne Norden over.
Om Tiden for, naar dette maa være sket, kan man drage en nogenlunde
sikker Slutning fra, at Skikken ogsaa hersker paa de tidligere
dansk-svenske Øer, Øsel og Dagø, der 1721 afstodes til Rusland.
Herfra berettes om en Kone, der gik igen, fordi hun var bleven
begraven uden Hue. Dette blev først afhjulpet ved, at den næste
Kone af Slægten, der døde, fik foruden sin egen Hue ogsaa en med
til den, der havde maattet savne den[1].
En egen Klasse i det 16de Aarhundrede dannede de ugifte adelige
Jomfruer. De prydedes hverken med Konehue eller med Nøgleknippe.
Men selv om Nonnerne i Maribo Kloster monne paastaa det, var det
dog nu efter Lutherdommens Indførelse ingenlunde sikkert, at
ugift Stand var i sig selv nok til Himmeltække. Der maatte tænkes
paa yderligere Smykke. I Tyskland blev det da almindeligt at
medgive dem Jomfrukranse. I Magdeburg 1583 maatte det forbydes at
give hver enkelt mere end tolv saadanne,[2] en for hver
af Aarets Maaneder. Til Danmark naaede Skikken omkring Aar 1600.
Man medgav Kranse af Perler, Sølv og Guld. Men herved kunde Jomfruer
opnaa at udstyres endnu rigere end Fruer. I Flensborg blev det da
1613 forbudt at smykke en Jomfru med andet end med en Krans af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
