Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Kvindernes Virksomhed. Tvætning. Ligge paa Straa - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Blodprøve", der havde været kendt i Evropa hele Middelalderen
igennem og anset for en Gudsdom, ikke under denne Forklaringsform
havde kunnet vinde Indpas i Norden. Først da man efter Reformationen
fik Lov til at se Sagen nøgternt som den var: en Sjæl, der spørges
og selv i Døde vil, at Retten skal have sin Gænge, blev man hurtigt
enig om Sagen og Baareprøve almindelig anvendt i Norden[1].
Forbindelsen mellem Sjæl og Legeme var i disse Dage som sagt af en
egen, ubestemmelig Art. Sjælen kom og gik, som den lystede. Kun
meget sjældent hændte det, at den atter tog blivende Sæde i sit
Legeme, Men det hændte dog stundom. Forklaringen var i saa Fald
ikke den, at man havde taget fejl, da man antog vedkommende for
død, men simpelthen, at der senere var sket en Ombestemmelse,
enten det nu var hos Gud eller blot hos Sjælen. En Nutids Almue-
Beretning fra Jylland faar male denne Art Tankegang: "Hans Tømrer
henne i Nim Skov stod op igen efter hans Død. A havde været hos
ham at tømre, og saa kom a nogen Tid efter igen. Da siger Konen:
"Aa, Herregud! nu er Hans død i Nat", og hun beder mig hente
nogle Koner til at lægge ham paa Straa. Da vi havde faaet ham
lagt, og vi sad og fik en Taar Kaffe, da kom den døde i Døren.
A tog og lagde ham hen i Sengen. Han kunde ikke snakke den første
Dag eller faa Øjnene op, men han levede dog i fem Aar"[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
