Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Kvindernes Virksomhed. Tvætning. Ligge paa Straa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ansigtet dækkedes let med et Tørklæde. Kun Salmebogen under
Hagen, en aaben Saks paa Brystet, tillige ofte et Par Kors af
Straa udgjorde dets egentlige Værn. Rummet, hvor det anbragtes,
var hos Adelen gerne Riddersalen, hos Borgerne og Bønderne
senere Storstuen eller Loen. Medens Kvinderne, der havde været
medvirkende, nu begav sig til Gildet, hvor Mændene ventede,
stod den døde en Stund saa temmelig overladt til sig selv, i
det mindste om Dagen.
Dette var med velberaad Hu ligesom ogsaa, at alle Vinduer i
Riddersalen og Storstuen stod aabne. Thi i de første tre Døgn
– den Frist, som den katolske Kirke ogsaa havde indrømmet som
den længste mellem Død og Begravelse – er der et eget Forhold
mellem den afdøde og hans Legeme. Du kan blandt andet kende
det paa, at en afdød aldrig begynder at gaa igen førend i det
tredje Døgn efter Døden. I den forudgaaende Tid derimod er
Livs-Forbindelsen mellem Sjæl og Legeme ikke ganske afbrudt.
Vinduerne maa derfor staa aabne, saa at Sjælen naar som helst
kan vende tilbage. I Reglen er disse Sjælens Besøg kortvarige
og ligesom vigende, paa samme Maade som Bølgerne ved Ebbetid
af og til endnu kan væde langt op paa den tørre Bred. Dog især
lige efter Ligtvætningen kan Sjælen ofte med et vist Velbehag
søge tilbage til sin gamle Bolig. I Bøhmen stiller man da
ogsaa den Dag i Dag gerne et Glas Vand, et Haandklæde og et
brændende Lys ved Liget, for det Tilfælde, at maaske ogsaa
Sjælen kunde ønske at tvætte sig, førend den skal træde frem
for sin evige Dommer[1].
I Østpreussen stiller man
en Stol ved Siden af Liget, for at Sjælen kan sætte sig ned[2].
Men Stilhed bør der være og af mange Grunde, thi i disse Dage
ser og hører den døde alt.
Netop herfor lod det sig ogsaa let forklare, at Sjælen, naar
den ligefrem blev adspurgt om noget i disse Dage, straks
indfandt sig og gav tydeligt Svar. Forespørgsel skete endog
efter Øvrighedens Befaling eller dog med dens Billigelse, i
Tvivlstilfælde f. Eks., hvor den døde var bleven dræbt, og
Morderen var ubekendt. Man lod alle de mistænkte røre ved
Liget, og straks, naar den skyldige rørte, stemplede den
afdøde ham som Morderen ved at lade Blod flyde af Saaret.
Det er betegnende for nordisk Tankegang, at denne
"Baareprøve" eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
