- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
109

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begravelse, en Jernalen med en Ring i, som hun ringlede med,
naar hun kom ind i Stuen, inden hun fremførte Buddet; senere
brugtes en Træalen. Nu er det gaaet af Brug. Var ingen hjemme,
blev en Visk Halm plukket ud af Taget over Indgangsdøren;
naar Folk saa kom hjem, kunde de se, hvilket Bud der havde
været der"[1]. I Sjælland skal "Bydemanden" være
sortklædt og bære en sort, høj Silkehat[2].

Man vilde dog tage meget fejl, hvis man fra Betegnelsen "Dødbider",
"Bedemands-Ansigt", "Bedemands-Stil" osv. sluttede, at de kun kunde
sætte et højtideligt Ansigt op og aflire en bestemt Besked. De var
tværtimod kærkomne Nyhedskræmmere, der foruden den egentlige Nyhed,
som de havde at bringe, kunde meddele en Mængde andet, baade
Biomstændighederne, der jo altid interesserede, og dertil alt det
meget, de havde opfanget paa Vejen hos andre. De var, hvad enten de
nu kom i "Glæde eller i sørgelige Tilfælde", velsete Gæster med
Tungen paa Gled, Solskin i Gaarde, Datidens levende Aviser.

Og de forstod at bruge sig. De bragte ikke blot deres eget lille
Erhverv op. Ifølge Forordningen af 26. Marts 1656 skulde en
Bedemand have to Rigsdaler og en Bedekone to Slettedaler efter
"de fornemste", efter andre kun een Rigsdaler eller efter
Vilkaar. Men der var mange smaa Biindtægter baade i Form af
god Beværtning og Drikkepenge. I Hamborg blev en Bestilling
som Bedemand den 11. Aug. 1699 købt for 3750 *$* og en anden
den 1. Oktbr. 1704 for 4425 *$*[3]. Men hvad der
forbavser mest: ved deres Talegaver og Evne til at gøre sig
nyttige lykkedes det dem i Byerne at svinge sig op fra at
være blot Budbringere om Dødsfaldet til at være Arrangører
og en Slags Værter ved den hele Fest. Det var langt mere,
end man kunde have ventet af en "Dødbider": at ende som
Festens Høvedsmand, Famljens Trøster, Følgets Drikkebroder,
Vognrækkens Hersker, lystret af alle fra Ringeren i Taarnet
til de otte skulende Ligbærere i Forstuen.

Men den samme Magt, der havde baaret Bedemændene frem,
styrtede dem atter. De havde hentet deres Styrke fra at
være sin Tids levende Aviser. De virkelige Aviser
overflødiggjorde dem
. I Nutidens Dødsavertissementer læses


[1] H. F. Feilberg: Fra Heden (Haderslev 1863)
S. 112.
[2] H. F.
Feilberg: Dansk Bondeliv II 112.
[3] Zeitschrift f.
Hamburg. Geschichte I. 500.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free