- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
85

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Hurtig Begravelse. Sen Begravelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den 25de Juni 1565, blev ganske vist først begravet tre Uger
efter, den 15de Juli, men Grunden hertil var maaske den, at
Begravelsen skulde foregaa paa Herlufsholm[1].
Admiral Evert Bilde, der bragtes fra Flaaden syg i Land paa
Amager og døde her den 1ste August 1567, begravedes i Frue
Kirke den 12te August[2].
Og endnu Kansler Johan Friis, der døde i Køge den 5te December 1570,
begravedes fjorten Dage efter i Københavns Frue Kirke.

Men Johan Friis var ogsaa den sidste bekendte Mand af den
ældre Skole
. Døende havde han sagt: "Intet tjener de døde
Legemer bedre, end at de med det allerførste kommer i Jorden
til deres Hvilested. Jeg frygter saare, at Gud skal engang
straffe Danmark, besynderlig Adelen og de rige, for saadan
unyttig, hofmodig Prang, som de driver i de dødes Jordefærd"[3].
Den yngre Slægt nærede ikke samme Betænkelighed. Nu, da
Freden efter den btteaarige Syvaarskrig var sluttet, brød
Bevægelsen paa med utæmmelig Styrke. For blot at nævne et Par
Eksempler fra Aaret 1573 døde Frederik II’s Marskalk, Grev
Gynther af Barby, allerede den 25de September 1572, men
Begravelsen i Københavns Frue Kirke foregik først henved fire
Maaneder efter
, nemlig den 15de Januar 1573[4]. Den 26de Maj
1573 døde Fru Jutte Podebusk i Randers, og først den 28de
Juli, altsaa henved ni Uger efter, begravedes hun i Aarhus[5]. Den 25de Juni
døde Rigsraad Oluf Krognos paa
Klausholm i Jylland; den 21de September, altsaa omtrent tre Maaneder
efter
, jordedes han i Ringsted[6]. Med Rette
beskriver det danske Rigsraad Tilstanden i Danmark 1576
saaledes: "Naar Adelsmænd dø, staa de ofte et Fjerdingaar
ubegravne oven Jorde, hvilket ofte sker imod den dødes
Vilje". Mod saadanne Overdrivelser maatte der nødvendigvis
tages Forholdsregler. I Forordningen af 3dje April 1576 og
i Recessen af 21de November samme Aar bestemtes det, at
Afstanden mellem Død og Begravelse hos Adelen ikke maatte
overstige seks Uger[7].

Naar Hensyn tages til den korte Aarrække – seksten eller,
om man saa vil, kun fem Aar – hvori dette Resultat var
tilkæmpet, maa man tilstaa, at Udbyttet var glimrende. Paa
dette Punkt gjorde man da ogsaa foreløbig Holdt og nød sine
adelige Forrettigheder fuldt ud. Der hørte ganske særlige


[1] T. A.
Becker: Herluf Trolle og Birgitte Gøje. S. 23.
[2] Suhms Samlinger II 3, 3.
[3]
Anders Søffrinssøn Vedel: Ligpr. over Johan Friis. (Kbhvn. 1571.)
Bl. C. 6.
[4]
Hans Thomissøn: Trøst af Guds Ord, tilskreven Fru Magdalena Banner.
(Kbhvn. 1577.)
[5]
Ny kirkehistoriske Samlinger V 363.
[6] Bricka: Frederik II’s
Ungdomskærlighed S. 142.
[7] Secher: Forordninger, Recesser m. m.
II 8 og 35.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free