- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
84

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Hurtig Begravelse. Sen Begravelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uforandrede Aarhundredet ud. Endnu langsommere opgav man paa
Landet i Norge den katolske hurtige Begravelsesmaade. I Søndmøre
har den holdt sig lige ned til vore Dage[1].

*



Det er paa denne Baggrund af sejg Vedhængen ved det gamle hos
Folkets Flertal, at den danske Adels Optræden maa ses for at
forstaas i dens fulde Voldsomhed. Hvad der flygtigt set gav
Bevægelsen Kraft var paa engang Standsfølelse og den Trang til
stærke Omslag
, som vi ovenfor har bemærket er ejendommelig for
Begravelsesskikke i det hele. Sin indre, væsentligste Styrke
hentede dog Bevægelsen fra, at Adelen her ikke blot besjæledes
af Selvfølelse som Stand, men af en religiøs og national
Følelse
, Forpligtelse til at skabe en ny Form, svarende
til den Religionsforandring, Landet havde undergaaet.

Allerede inden Christian III’s Død viste sig en Forløber for
det nye. Da Landets fornemste Adelsmand, Rigshofmester Hr.
Esge Bille, døde den 11te Februar 1552, ventede man i fem
Dage med Begravelsen
, der først fandt Sted i Helligaands
Kirken i København den 16de Februar[2]. Men efter
Frederik II’s Tronbestigelse 1559 tog Bevægelsen Fart.
Allerede 1560 vovede Lensmanden paa Gisselfeld, Jørgen Rud,
sig til, da hans Hustru Karine Krause døde den 2den November,
at lade Begravelsen vente over tre Uger; den fandt først Sted
i Vedby Kirke den 25de November[3]. Men dette synes
dog foreløbigt at have taget sig ud som en upassende
Overdrivelse. I Kongens Nærhed og i København holdt man sig i
Reglen inden for fjorten Dage. Da saaledes Kongens Sekretær,
Rigsraad Korfits Ulfeldt, døde paa Frederiksborg den 14de
Marts 1563 lige hjemkommen fra sin Sendefærd til Stockholm,
bestemte Kongen, at hans Begravelse skulde finde Sted i Frue
Kirke i København den 28de Marts[4].
For Kvinder synes man at have holdt paa den halve Tid, altsaa en Uge.
Den 1ste August 1564 f. Eks. døde paa Københavns Slot Fru
Anna Hr. Mogens Gyldenstjernes og blev begravet i Frue Kirke
den 7de August[5].
For Mænd var fjorten Dage det sædvanlige. Herluf Trolle, der døde i København


[1] Eiler
Sundt: Harham. Folkevennen 1858. S. 400—402.
[2] Suhms Samlinger
I 2, 174.
[3] Vedel Simonsen: De danske
Ruder II. 46.
[4] Kancelliets Brevbøger
1561—65, udg. v. L. Laursen. S. 228. (14. Marts 1563).
[5] Norske Magasin I 270.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free