Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Sjæleringning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endog i Spitalen og i Domkirken, hvilket tilforn ikke plejede at
ske"[1].
For sit eget personlige Vedkommende vidste dog
Hvermand i Norden nok at sætte Pris paa Sjæleringningens Goder.
Det var et højst naturligt Ønske, naar f. Eks. Niels Gyldenstjerna
i Sverige 1602 bestemte i sit Testamente, at der efter hans Død
skulde ringes for ham i alle Kirker paa Landet i hans Forlening
samt i de nærmest omliggende StæderE. M. Fant: Handl. t.
Sveriges Historie. (Upsala1789.) I 113. . I Løbet af det 17de
Aarhundredes første Halvdel steg Kravene til Sjæleringningens
Fyldighed i Sverige[2], og de svenske Byer nærmede sig Aalborg i
Sjælesorg. Om Forholdene i Tyskland hedder det 1567: "Saa snart
een er død, ringer man ham, i det mindste hvis han er rig, med
alle Klokker ind i Himlen"[3]. "Sjæleringning" var
ligeledes almindelig i Storbritannien[4].
Men hvoraf vidste man nu saa lige herhjemme i Norden, at
Sjæleringning havde noget at sige for den bortgangne Sjæl?
Var det hele ikke en af disse papistiske Løgne, hvormed man i
den katolske Tid havde fyldt Landet? I saa Fald var det nok
snarere Djævelen, der trak i Rebet, Satan selv, der lod
Kneblen gaa med Løgn ud over Menigheden. Skikken burde
afskaffes som skadelig, som den Ondes Værk!
De første Spor af denne Tankegang kom til Orde i Danmark 1562.
Paa Landemodet i Roskilde dette Aar vedtoges, at der kun maatte
ringes een Gang over døde, nemlig den Dag, de begravedes[5].
Det samme fastsloges i to Kongebreve af 13de Januar 1568 og 24de
August 1576 til Roskilde Domkapitel og i et tilsvarende af 9de
Juli 1578 til Bisperne i Nørrejylland. Paa en Mængde Landemoder[6]
paabødes det nu Præsterne at vaage over, at Sjæleringning
afskaffedes. Præsterne selv gjordes ansvarlige herfor og
truedes med Straf, naar der ringedes. Samtidig søgte Christian IV
i sin norske Kirkeordinans at afskaffe Skikken i Norge,
hvor "man gjorde et umaadeligt langt Væsen af at ringe Sjælen
ind i Himmerig" d. v. s. lod Sjæleringningen vare to, tre eller
fire Timer[7].
Men de kongelige Bestræbelser for at afskaffe den afgudiske
Sjæleringning lykkedes kun smaat. Paa Sjælland var man 1596
ikke videre, end at det derom hedder paa Landemodet i Roskilde:
"Det maa ikke tilstedes Bønderne at gøre altfor stærk Brug af
Klokkerne til, hvad de kalde Sjæleringen, men der skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
