Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning / 69 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Dødsøjeblikket. Gustav Vasa's Død. Andreas Barbys Død. Katolske og hedenske Skikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at faa Hjælp. Thi Magten til at "binde" og "løse op" for en Sjæl
er vel den ypperste Gave, hvormed noget Menneske er forlenet.
Kun een Regel stod fast, der burde være stille i den Stue, hvor
en døende var, ingen Graad, Jamren eller anden Støj. Taarer og
Klager tyngede kun Sjælen, bandt den til at blive og gjorde
Dødskampen lang og haard. Hvilket Indblik i en rolig, sejg,
sindig Folkekarakter giver ikke en Opfattelse som denne! Og hvor
svært maa det ikke have faldet ud fra saadanne Forudsætninger at
vænne sig til den katolske, endsige den nye, lutherske Uro og
Støj omkring den døende.


Fig. 23. Sultan Muhammed II’s Død 1481.
Hans Sjæl bortføres af Djævelen.
(Efter et Billed trykt i Ulm 1496.)

Efter gammel Tro var der eet sikkert Middel mod al Forstyrrelse
og herved forlænget Dødskamp. En af Frænderne skulde stige op paa
Stuetaget og raabe den døendes Navn tilligemed hans Faders Navn.
Naar han saaledes var raabt op i Slægtfølge, blev den syge "fejg"
og kunde dø i Fred. Stundom kunde det ogsaa hjælpe blot at flytte
Sengen hen under Husets Hovedbjælke. I selve Dødsøjeblikket saaes
undertiden Livet gaa bort som et lille Lys, der kom frem ved
Hovedet, vandrede omkring Fødderne og forsvandt[1].
Søndagsbørn var det forundt at se mere: f. Eks. hvorledes Døden
forinden havde skiftet Plads og var gaaet fra Fodenden op til
Hovedgærdet, samt hvorledes en Engel og en Djævel nu kæmpede om
Sjælen. Sjælen selv saa ud som et lille Barn (Fig. 22 og 23).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>