195 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Livsbelysningen i Norden i det 16. Aarh. var firdobbelt sammensat med bestandigt strømmende Overgange mellem dens fire Bestanddele - 11. Kopernikus. Giordano Bruno. Verdensægget brister. Den endelige Verden afløses af den uendelige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aandeligt bagefter dem, i hvem Tidens egentlige Tanker rører
sig. Anderledes i det 16de Aarhundrede. Her slog Samfundets
Hjerter i Takt. Det var samme Trang, samme Forestillingsarter,
samme store Spørgsmaal, der mere eller mindre klart bevidst
satte alle i Uro. Sligt finder kun Sted, hvor en lang Periode
i Menneskehedens Udvikling er naaet til Afslutning, hvor
Aandens Vindfang ikke sætter blot de øverste Lag i Bevægelse,
men hvor hele Samfundet staar i Kog, Top ved Top af bundoprørte,
stride, korte Bølger, alle trængte af den hindrende Dæmning.
Alt synes spærret, kun en usynlig Magt har stille afmærket det
Sted, hvor Slusebruddet skal foregaa, Fremskridtet ske.

Et saadant afsluttende Punkt i Menneskehedens Udvikling var
det 16de Aarhundrede. Aartusind-gamle Tanker blussede her op
med fornyet Kraft, lyste, efter at have gennemtræhgt alle, nu
for sidste Gang. Djævletro og Stjernetydning satte alt i Røre,
idet de som to vældige Fortidsuhyrer skød op fra Bunden og
rejste sig i Kamp. Det Skud, der fældede dem, afsluttede en lang
og mærkelig Periode i Menneskehedens Udvikling og indviede
den nye, paa hvis Tærskel vi staar.

Hvorfor maatte det 16de Aarhundredes Livsbelysning ophøre?
Hvad gav Stødet til det aandelige Gennembrud, hvorfra vi med
Rette daterer den ældgamle Tankegangs Fald, en ny Hovedperiodes
Begyndelse? Hvis vor oprindelige Paastand holder Stik, maa den
dybeste Grund være at søge i et nyt Syn paa Himmelforholdene, et
nyt Syn paa Lys og Mørke, paa Afstanden mellem Himmel og Jord.

Man har ment at finde dette nye Syn i Kopernikus’ store Opdagelse,
at Jorden bevæger sig omkring Solen. I dette den slaviske Stammes
eneste, men afgørende Bidrag til Renæssancen – Kopernikus (Fig. 20)
var nemlig født 1473 i den under polsk Overhøjhed staaende By
Thorn ved Weichsel, var selv af polsk Slægt og fik sin Uddannelse
ved det polske Universitet i Krakau; men tidligt led han den Skæbne,
der ogsaa trehundrede Aar efter ramte hans Fødeby, at blive
inddraget af Tyskland [1] – i dette

[1] Rud. Wolf: Geschichte
der Astronomie (München 1877). S. 222-24. -- Leopold Prowe:
Nicolaus Coppernicus (Berlin 1883-84). -- M. Curtze:
Nicolaus Coppernicus (Berlin 1899).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/13/0197.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 195 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|