Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Teologiske Beviser for Stjernetydningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
førend det, der er bestemt, indtræffer. Er det Lykke, der
varsles os, kan vi bekvemmere udnytte den. Er det Ulykke,
kan vi tage os i Agt og ved anspændt Flid undgaa den"[1].
"De, der derimod er uvidende om, hvad der er bestemt i Stjernerne,
forøger netop i deres Blindhed ofte Stjernernes Virkning. Under
lykkelige Forhold anlægger de en saadan Selvsikkerhed, at de
paadrager sig den overmodiges Straf. Det er lige svært at bevare
Standhaftighed og Ligevægt i Lykke og Ulykke. Men de, der forud
veed, hvad Fremtiden bringer, har lettest herved." Som Eksempel
paa forstandig Brug af Stjernekundskab anfører Melanchthon Kejser
Frederik III, Faderen til Kejser Maximilian. Skøndt hans Magt var
saa stor, vilde han dog ikke indlade sig i Slag med Kong Mathias
af Ungarn, fordi han kendte dennes medfødte Held og vidste, at
Mars havde indtaget en uheldig Stilling ved hans egen Fødsel. Han
foretrak derfor at naa til Maalet ved kloge Underhandlinger. Og
paa samme Vis brød han Karl af Burgunds Magt[2].
Men maa Gud dog ikke siges at miste en Del af sin Frihed og Almagt,
naar det er Stjernernes Veje, der foraarsager, hvad der sker, og
bestemmer Menneskenes Kaar? Nej, svarer Tyge Brahe, det er jo Gud,
der selv har givet Stjernerne denne Kraft, og han bindes ikke,
udover sin Vilje, af de skabte Aarsager. Naturlovene er satte af ham
selv, netop derfor omstøder han ikke Naturens Orden, men bevarer den.
Her hæver Tyge Brahe sig uformærkt til en Naturbetragtning, der laa
over hans Samtids og ikke ejede synderlig Plads for Guds stadige
Indgriben ved Mirakler, langt mindre for nogen Djævels selvbestaltede Forstyrrelser. Gud kunde selvfølgelig godt, siger Tyge Brahe, have
udført alting umiddelbart. Han kunde have skaffet Lys uden Solen,
væde Jorden uden Regnskyl, nære os uden Spise og Drikke, værne os mod
Kulde uden Klæder. Men ifølge hans uudgrundelige Visdom har det
behaget ham at lade alt, hvad der sker i Verden, kun middelbart
fremgaa af ham. Selv Menneskeslægtens Genløsning kunde han i Kraft af
sin Almagt have fuldbyrdet umiddelbart. Men han har villet, at den
skulde ske ved et Mellemled, Sønnen. Men naar Gud saaledes altid
virker middelbart – ikke fordi han ikke kunde gøre det umiddelbart,
men fordi han ikke vil – er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
