- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
170

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Teologiske Beviser for Stjernetydningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der faar saa meget mere Vægt, som samme Tid jo dog gennem Læren
om Arvesynden lod en fjærn Udstraalning med Guds Billigelse
forvandle alle nyfødte til evigt fortabte Syndere. Man ledede
med andre Ord den paapegede Vanskelighed over i Spørgsmaalet om
Arvesynden for at kunne befri Stjernernes Indflydelse for Skyld.
Melanchthon siger saaledes: Stjernerne er ikke Aarsag til onde
Handlinger. Ganske vist fremkaldes der af Stjernerne i den urene
Materie slette Tilbøjeligheder, men det er ikke disse, der er de
første og egentlige Aarsager til mange Handlinger, men derimod
den frie Vilje, som baade kunde og burde holde Tilbøjelighederne
i Ave. Vi antager nemlig ikke en fatalistisk eller stoisk
Nødvendighed, men Viljen bevarer sin Frihed til at øve sin Tugt[1].

Og Tyge Brahe vender med Forkærlighed oftere tilbage til dette
Emne
. I Christian den Fjerdes Horoskop forklarer han saaledes
Frederik den Anden og Dronning Sophia, at vi ikke med Nødvendighed
er prisgivne Stjernernes Indflydelse. Thi der er i Menneskets
Indre noget guddommeligt, der er hævet over Stjernernes Kresgang.
Hvo der forstaar at anvende dette, er mindst undergiven Stjernernes
Magt[2].
Og i sin mærkelige Tale ved Københavns Universitet
1574 siger han: "Astrologerne binder ikke Menneskets Vilje til
Stjernerne, men indrømmer, at der er noget i Mennesket, der er
ophøjet over Stjernerne, i Kraft af hvilket det kan overvinde
Stjernernes uheldbringende Inklinationer, dersom det vil leve efter
det sande og oververdslige Menneske. Men dersom det foretrækker at
leve som et Dyr, i Blinde følge Drifterne og indgaa Enhed med det
blot kreaturlige, saa maa man ikke regne Gud for Aarsag til denne
Forvildelse, Gud har jo netop dannet Mennesket saaledes, at det kan,
hvis det vil, besejre Stjernernes uheldbringende Inklinationer"[3].

Og just fra denne Side set er Stjernetydningens Kunst en af
de ypperste, idet den yder Mennesket en afgørende Hjælp. "Thi",
siger Tyge Brahe, "stor er Glæden og Nytten af at kunne forud
nogenlunde kende Menneskers forskellige Tilbøjeligheder og de
Omskiftelser, der er i Vente baade med Hensyn til Helbred og
alle andre Forhold i Livet, som er Forandring underkastede.
Sligt medfører, at enhver kan tage sine Forholdsregler,


[1]
Melanchthons anførte Skrift. Bl. 145.
[2] Gammel kgl. Samling 4to no. 1821. S. 3-4.
[3]
Tyge Brahes anførte Tale. Bl. C. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free