Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundforudsætning, at ingen af sig selv kan gøre noget godt, men
alt faas kun af Naade gennem Tro. Og dette var selvindlysende.
Thi hvorfor skulde Gud ellers have behøvet at hengive sin
enbaarne Søn for Verden? Gennem denne Ringslutning udestængtes
den oprindelige Tillid til menneskelig Godhed og Barmhjertighed.
Kristi Guddommelighed for udsatte Djævelens Verdensherredømme og
begge udelukkede Menneskenaturens Ufordærvethed.
Alexandria var Brændpunktet for alle Tidens Hovedtanker:
Stjernetydning, Treenighedstro og Djævlelære. Herfra kogte de
over, bredte sig og indgik særligt en inderlig Blanding med den
unge Kristendom. En fjerde Tanke kom til, ligeledes over
Ægypten. Rimeligvis efter indisk Mønster, hvor Buddha jo
havde lært noget lignende, begyndte man at anse hvert Forhold
til den onde Verden for en Synd og søgte en renere Form for
Tilværelse gennem Livet som Eneboer. Herved grundlagdes den
senere saa mægtige Klosterbevægelse.
I Jesu Lære om Kærlighed havde Oldtiden udfoldet sin skønneste
Blomst. Epikuræernes og Stoikernes Opfattelse af Menneskeheden
som det store Brodersamfund og den enkeltes Opgave at hengive
sig selv som Offer havde her fundet sit reneste, sit
inderligste Udtryk. Thi Epikuræernes Venskab og Stoikernes
Pligtopfyldelse tændtes først indenfra ret i Brand ved Jesu Lære
om Menneskets Kærligned, der stammer fra Gud. Det er et
Spørgsmaal, om ikke denne Jesu Tankegang maaske ved at være
fremstaaet under lykkeligere Forhold vilde kunne have faaet en
blidere Skæbne. Straks indpodet paa den græske Opfattelse af
Verden som det skønne Kunstværk, vilde den maaske have været i
Stand til at skabe en ny Art af Bevægkraft, til at udspænde og
løfte Mikrokosmernes Kugleformer uden samtidigt at sprænge dem.
Men det faldt i dens Lod at fremspire paa semitisk Grund og paa
en Tid, hvor optrækkende Vejr fra tre Kanter hurtigt skulde
tilfyge dens værnløse Voksested.
Det gik da Jesu Lære som det var gaaet ham selv. Ogsaa den blev
korsfæstet, fordi den havde ment sig selv eet med Gud,
korsfæstet, efter at først al Kærlighedens Indhold var brændt
ud i Smerte, Smerte over Verden, Smerte over sig selv, det er:
over Gud. Thi fra den Stund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
