Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en 30-40 Aar efter, da saa meget andet var foregaaet i Mellemtiden,
og hin Begivenhed stod fjærn og glemt for alle, der ikke havde
Interesse for Stjernetydning. En omtrent samtidig Forfatter i
Talmud udtrykker i Modsætning hertil gammeldags Tro kort og
fyndigt: "Israel staar ikke under en Stjerne, men under
Gud alene".[1]
Den Stjernetydning, hvortil de første Kristne sluttede sig,
var ikke den gamle, babyloniske, men den yngre, ægyptiske.
De valgte med andre Ord Solens Dag, Herrens Dag, til Ugens
Festdag. Dette voldsomme Brud med det gammeljødiske kan
forfølges tilbage til det nye Testamentes Skrifter. Johannes’
Evangelium meddeler saaledes, at Jesu Disciple lige efter
hans Død, "paa den første Dag i Ugen", var samlede inden
lukte Døre, da Jesus med eet viste sig for dem. "Og otte
Dage efter var hans Disciple atter derinde".[2] I
Apostlenes Gerninger hedder det om Pauli Ophold i Troas: "Da
vi nu paa den første Dag i Ugen var komne sammen for at bryde
Brødet, holdt Paulus en Tale i Salen, hvor vi var forsamlede".[3]
I Pauli første Brev til Korintherne anbefaler han følgende Maade
at indsamle en Pengegave til de fattige i Jerusalem: "Paa den
første Dag i Ugen lægge enhver af Eder hos sig selv til Side og
opbevare, hvad han maatte finde passende, for at Indsamlingerne
ikke først skal ske, naar jeg er ankommen".[4] Johannes’ Aabenbaring
indledes med: "Jeg var henrykt i Aanden paa Herrens
Dag og hørte bag ved mig en Røst"[5]. Justinus Martyr endelig
fortæller bestemt om de Kristne: "Paa den Dag, der kaldes
Solens Dag, kommer alle i By og paa Land sammen. Dette sker,
fordi det er den første Dag, den, paa hvilken Gud, idet han gav
Mørke og Urstof Fylde, skabte Verden, og fordi vor Frelser,
Jesus Kristus, paa denne Dag opstod fra de døde. Thi paa Dagen
før Kronos’ (Saturns) Dag korsfæstede de ham. Og paa Dagen
efter Kronos’ Dag, det er Solens Dag, viste han sig atter for sine
Apostle og Disciple".[6]
Med denne Overgang til den af de fleste andre fulgte Tidsdeling
og Tro paa Stjernernes Betydning havde Jesu Tilhængere gjort et
afgørende Brud med det gamle jødiske. Hvor stærkt det nye brød
paa, og hvor heftig Gæringen var, ogsaa indenfor de egentlige
Jøders Kres, giver sig tilkende paa mange Maader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
