- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
104

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Jødeland. Jesus af Nazareth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle og nye Tanker stod ud til alle Sider, hvis Virkninger
mærkes i de kristne og muhamedanske Lande endnu den Dag i Dag.

Jøderne havde med vidunderlig Sejghed i 1500 Aar værnet om
den fra Ægypten medførte Skat, Troen paa den ene, usynlige
Gud
. Men efter det babyloniske Fangenskab paa virkedes de i
stigende Grad fra Babylon og Persien. Stjernetydningen fik vel
ikke videre Indpas end i Tids- og Festinddeling samt det hellige
Syvtal. Men Djævletroen vandt stærk Udbredelse. Ved vor
Tidsregnings Begyndelse antoges Djævelen at have Verdens Kælder
(Helvede) og Stuen (Jorden) inde, medens Gud blot havde Loftet,
de syv Himle, tilbage
. Forkyndelsen af en ny Tid maatte da
antage Form af, at nu var "Himlenes Rige kommet nær". Den
frommes Suk maatte blive: Gid Guds Vilje maa komme til at ske
ogsaa paa Jorden, saaledes som den nu sker i Himlene! Samtidigt
hermed var under det stigende ydre Tryk Folkets Fremtidshaab
blevet mere levende. Politisk-religiøst formede det sig som Tro
paa Messias’ Komme
, der skulde bringe Himlenes Rige til Jorden
og skaffe Herrens udvalgte Folk Sejr. Personligt antog det Form
af Tro paa et andet Liv efter dette, hvor der oppe i Himlene
eller nede i Helvede skulde gives Efterløn for Livet paa Jorden.

Efter Alexander den Stores Tid gjorde sig ogsaa en Paavirkning
fra Grækenland
gældende. Den kom mere lydløst, men derfor ikke
mindre betydningsfuld. Lidt efter lidt bredte sig Kundskaben
til græsk Sprog – Handels-, Rejse- og Lærdoms-Sproget. Hvis vi
tør fæste Tillid til den gamle Tradition, var efter Jesus af
Nazareths Død hans Disciple, skøndt for en stor Del udgaaede af
ringe Kaar, alle i Stand til at udtrykke sig skriftligt paa dette
Sprog. Hele det nye Testamente, saaledes som vi nu kender det, er
i hvert Fald
, skøndt forfattet af Jøder, affattet paa Græsk. Og
græsk Tankegang hagede sig fast paa forskellig Vis. Rent udvortes
synes den oftere at have givet sig til Kende i en vis nyerhvervet
Manér, der mer eller mindre løseligt dækkede over det gamle jødiske.
Et ydre Tilknytningspunkt fandt den i Folkets logiske Sans, der
kunde gøre det svært nok at skelne mellem, om det var en Græker,
der disputerede og udpindede en Sag i skarptskaarne Smaaudtryk,
eller det var en Jøde, der gav sin altfor tunge Alvor draabevis
Luft ved særskilt at mærke hvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free