Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Jøderne og den persiske Lære om Godt og Ondt. Gud og Djævel. De to Fortællinger om Syndfloden og om Skabelsen. Satans Uvikling i det gamle Testamente. Messiasideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eengang vakt i den jødiske Bevidsthed var Tanken om en særlig
Forfører ikke til at bringe ud igen. Den pressede sig op
paaskraa af Troen paa den ene usynlige Gud, og standsede
ikke, førend der var gaaet Modsigelse heri, og Tilværelsen af
et tilsvarende ondt Væsen var fastslaaet. Det gamle Testamente
viser os denne Udvikling i dens første umiskendelige Former,
hvor Opfattelsen krymper sig under Virkningen af det indbragte
Smitstof. Ifølge 2. Samuels Bog 24,1 var det Gud selv, der,
"da hans Vrede optændtes mod Israel", tilskyndede David til at
lade foretage en Folketælling, hvad der havde en forfærdelig
Pest som Straf til Følge. Først da denne naaede til Jerusalem,
"angrede Gud det Onde" og bød Pesten høre op. I 1. Krønikernes
Bog 21, l-6 derimod berettes om samme Folketælling: "Og Satan
stod Israel imod, og han tilskyndede David til at tælle Israel.
Men denne Gerning var ond for Guds Øjne, derfor slog han Israel".
Redeligt gøres endnu Forsøget paa at betegne denne Satan,
Fristeren, som en af Gud taalt, næsten godkendt, Prøver af
Menneskene. Jobs Bog indledes saaledes med følgende Optrin i
Himlen: "Det skete en Dag, da Guds Børn kom at fremstille sig
for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem. Og Herren sagde
til Satan: "Har du givet Agt paa min Tjener Job? Der er ingen
som han i Landet, en oprigtig og retskaffen Mand, som frygter
Gud, og som viger fra det Onde." Men Satan svarede Herren:
"Mon Job frygter Gud for intet? Har Du ikke beskærmet hans Hus
og velsignet hans Gerning? Men udræk nu din Haand og rør ved alt
det, som han har! Hvad gælder det, om han ikke skal fornægte Dig
lige i dit Ansigt!" Og Herren sagde til Satan: "Se, alt det, han
har, være i din Haand! Kun paa ham selv lægge du ej din Haand!"
Da gik Satan ud fra Herrens Ansigt." Dette Forhold mellem Gud og
Satan var dog umuligt at fastholde i Længden. Hos Profeten Zacharias[1]
hedder det da ogsaa, at da Satan vilde
efterstræbe Ypperstepræsten Josva, sagde Gud: "Herren true dig,
Satan! ja Herren true dig! er ikke denne en Brand, som er reddet
af Ilden?"
I de saakaldte "apokryfiske" Skrifter, forfattede efter det gamle
Testamentes Samling, viser den begyndte Bevægelse sig i sin
videre Udvikling. I "Visdommens Bog" omtales "Slangen" som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
