Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre til Semiterne. Faa Herodots Tid var Bels Templet i
Babylon bygget ganske paa samme Vis. Og her som hist iagttog
talrige Præster fra Vægtergangene den funklende Stjernehimmel.
Den gamle eventyrlige Beretning om "Babelstaarnet" vinder
herved i Forstaaelse: Det skulde endrægtigt samle alle Folk og
række op til selve Himlen.[1]
*
Oldtidens Grækere og Romere omtalte Kaldæernes Stjernekundskab
med største Beundring. Man paastod, at den Skik, at iagttage
Himmellegemernes Gang, først var opstaaet i disse Egne, og man
nævnede en fabelagtig Aarrække – 470,000, ja 720,000 Aar – som
det Tidsrum, hvori Observationer her havde fundet Sted.[2]
Blandt videnskabelige Resultater, naaede af Kaldæerne,
anførtes Kendskaben til Dyrekresen, det er de tolv
Stjernebilleder Himlen rundt, gennem hvilke Maanen bevæger sig
i Løbet af en Maaned, Solen i Løbet af et Aar. Fremdeles den
nøjagtige Bestemmelse af Aarets Længde, dettes Inddeling i tolv
Maaneder og atter Dagens Inddeling i tolv Timer. [3]
Som Hjælpemidler havde de benyttet dels den saakaldte "Gnomon",
en lodret oprejst Stang, hvis Skygge maaltes, dels Ure. Disse
var oprindelig blot Solskiver, der havde den Ulempe, at Timens
Længde vekslede efter Aarstiden; men senere havde man opfundet
en egen Art Vandure, hvor der fra en Beholder med ensartet
Tilløb og Vandstand udløb en jævn Vandstraale, saa at Tiden
nøjagtigt kunde maales.
Nutiden er paa en uventet Maade bleven sat i Stand til at
bedømme disse Meddelelser, idet man har fundet Optegnelser fra
Kaldæerne og Akkaderne selv, ganske rigtigt som Oldtiden
angav, indridsede paa brændte Lertavler. Særlig Interesse har
med Rette 70 Tavler vakt, en Rest af Kong Sargon i Agane’s
Bogsamling fra det 16de Aarhundrede før Kristi Fødsel. Som
disse nu foreligger, tydede af Franskmanden Oppert[4] og Englænderen Sayce,[5] kaster de nyt Lys over Forholdene.
Det fremgaar heraf, at Babyloniernes gamle Ry ikke var ubegrundet.
Deres Iagttagelser gaar overordentlig langt tilbage i Tiden og er
anstillede og benyttede med største Dygtighed. Som
[1] 1. Mosebog 11. Kapitel.
[2]
Cicero: De divinitatione I 19. II 46. -- C.
Plinius: Historia naturalis VII 57.
[3] Herodots
Historie II 109. -- G. Bilfinger: Die
babylonische Doppelstunde (Stuttgart 1886). -- Om Babyloniernes
matematiske Kundskaber og 60-Talsystem se H. G. Zeuthen:
Om den hist. Udvikling af Mathematiken (1896) S. 4.
[4] Journal
Asiatique 1871 XVIII 67.
[5]
Transactions of the Society of Biblical Archælogy 1874. III 150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0025.html
