Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Forhold som disse kom meget til at bero paa, i hvilken
Retning den inderste Drift hos Folkets aandelige Førere,
Præsteskabet gik. Betingelserne var jo til Stede for slutteligt
at naa til ren Monotheisme, Troen paa den ene, evige, almægtige
Gud. Men selve Præsteskabets Forudsætninger pegede i anden
Retning. I umindelige Tider havde Præsternes Styrke i disse Egne
netop ligget i den skarpe Iagttagelse. Ad denne Vej var de naaet
til storartede Resultater. Og denne deres Styrke blev nu, som
saa ofte, hemmende for Udviklingen. Paa det afgørende Punkt
svingede de til Siden, de mægtede ikke at ofre for et usynligt
Væsen Aarhundreders sikre Iagttagelser, for en almægtig Gud
selve Verdensbygningens Soliditet. Deres Religion endte i
Stjernekundskab.
For at forstaa denne besynderlige Udvikling maa det erindres,
at hos alle Folk, der troede paa de besjælede Himmellegemer,
har Præsterne maattet være stjernekyndige. De skulde jo i
Embeds Medfør ikke blot holde Øje med Guderne, betjene dem og
agte paa deres Vink, de maatte tillige kunne nøjagtigt
bestemme Festtiderne. Deres Visdom var i egentligste Forstand
Himmelkundskab. Men i nordlige Lande, hvor Vejrliget ofte
hindrede Iagttagelser, tog man det næppe saa nøje. Julen
f. Eks. fejredes af Nordboerne vistnok ofte først sent, naar
man var ganske sikker paa, at Dagene atter tog til. Anderledes
derimod i Egnene om Eufrat og Tigris. Her var
Iagttagelsesforholdene næsten altid gunstige, og Præsterne
havde derfor i Aartusinder med Iver lagt sig efter
Stjernekundskab. Paa dette Omraade er vi heller ikke i Stand
til at opdage noget Spor af Strid mellem Landets Erobrere.
Videnskabens Resultater synes at være gaaet fredeligt i Arv
fra Folk til Folk og Akkadernes Præstekundskab vokset videre
hos Kaldæerne. Tempelbygningens Form er et Sindbillede paa
denne fredelige Udveksling. Allerede hos Akkaderne veed vi,
at Templerne byggedes som store Firkanter, stablede ovenpaa
hinanden, med Vægtergang om hver, og med Bolig for Guden i
den øverste, mindste Firkant. "Thi Gudernes egentlige Hjem
er i Bjergene mod Øst", og de stiger kun ned til de højeste
Steder af Jorden.[1] Synes denne Tankegang og
tilsvarende Bjergbygningsform at skrive sig fra Akkadernes
Fjender mod Øst, Bjergbeboerne i Elam, saa bredte den sig atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
