Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Troen paa Mørkets Magter ældst. Tidsregning et afgørende Fremskridt. Den ældste Uge "Fingerugen". Troen paa Himmellegemerne. Solens og Maanens forskellige Virkning i Nord og Syd. Striben fra Nilen til Ganges særligt frugtbar paa Religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækere og Ægyptere og er endnu Grundstammen i den kinesiske
Tidsdeling.[1]
Et sidste Udtryk for Naturtælling er
endelig den at benytte baade Fingre og Tæer og altsaa naa til
Tallet 20 som Maal paa Dage. Denne Fremgangsmaade anvendtes hos
de oprindelige Beboere i Mexiko, [2] men medførte
senere en ikke ringe Ulempe ved at vise sig uforenelig med
Maanedeling af Tiden.[3]
Thi skøndt Dagen var den første Enhed, hvormed der regnedes,
saa kunde det i Længden ikke undgaa et opmærksomt Blik, at
Maanen med regelmæssige Mellemrum snart var helt lysende og
snart helt mørk. Dette passede ret vel ind i den oprindelige
Inddeling, idet der er omtrent 15 Dage, altsaa tre smaa
"Uger" paa fem Dage, mellem Fuldmaane og slukt Maane; og
omtrent 30 Dage (egentlig kun 29 1/2 Døgn) mellem to
Fuldmaaner. En Maaned paa 30 Dage blev da for de fleste Folk den
næste og højere Inddelingsform, der passede godt, hvad enten
man regnede "Ugen" paa fem eller paa ti Dage. En Maaned var
enten seks smaa eller tre store "Uger". De, der regnede med
smaa Uger, havde som sagt den Fordel, at der hver tredje Uge
var en Mærkedag: Fuldmaane eller slukt Maane. Flere end disse
to Fester giver Maanen ikke nogen Anledning til at fejre. Det
er en langt senere Tids Fejlsyn, at noget Naturfolk skulde kunne
falde paa yderligere at spalte de femten Dage i to Uger paa syv
Dage hver. Slutningen af første Kvarter frembyder lige saa lidt som
Begyndelsen af sidste noget Holdepunkt for Tidsinddeling. Ugen paa
syv Dage er, som vi senere skal se, ikke af Maaneoprindelse.
En sidste Iagttagelse endelig, der faldt lettest at anstille i
nordlige og tempererede Egne, var, at Dagslysets Styrke og
Varighed vekslede indenfor lange Mellemrum, og Solens Bane over
Himlen langsomt ændredes. Vistnok gennem mange fejlagtige Skøn
om dette Tidsrums Varighed naaede man endelig til den sidste
Inddelingsform, Aaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
