Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Troen paa Mørkets Magter ældst. Tidsregning et afgørende Fremskridt. Den ældste Uge "Fingerugen". Troen paa Himmellegemerne. Solens og Maanens forskellige Virkning i Nord og Syd. Striben fra Nilen til Ganges særligt frugtbar paa Religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu Evnen til at se Lys og Mørke som Værdier af lige Rang.
Som hine enkelte Folkeslag naar de i det højeste til at betragte
Lyset og de gode Guder som noget selvfølgeligt og uskadeligt,
der ikke kræver Paaagtning. De har med andre Ord endnu ikke
gjort Menneskehedens store, sindrige Opdagelse, opdaget Tiden,
den spættede Traad, hvorpaa vort Liv er trukket. Som Børn, der
ikke kender Uhret, som enhver af os, hvis vi ikke paa kunstig Vis
var blevne lærte til andet, mærker de blot Begivenhedsindholdet.
*
Alt tyder paa, at Tidsregning har betegnet Vejen, Overgangen for
de Folk, der har hævet sig til det næste Trin i Kultur. I
Bevidstheden om den regelmæssige Afbrydelse af Mørket ligger der
nemlig et Befrielsens Vink. Et nyt Livssyn vaagner fra den Stund,
den store Opdagelse er gjort, at en Nat i Søvn og en Nat i Rædsel
varer lige længe og altid afløses af en Morgen med efterfølgende
Dag. En lykkeligere Tro, en Dyrkelse ogsaa af Lysets Magter
trænger frem, og den Udvikling er begyndt, der kan ende med, at
Lysets Magter anses for de alt besejrende. Det første uvilkaarlige
Udtryk for, at hele denne Overgang er begyndt, er Tidsregningen.
Thi fra den Stund, man har opdaget Døgnet, falder det naturligt at
tælle Dagene og bundte dem sammen.
Maaden, hvorpaa dette er sket, synes at have været en og samme
overalt. Indoevropæere og Semiter, Beboerne af Kina, Mexiko, Peru
og enkelte Sydhavsøer viser allesammen Spor af at have fulgt den
saa nærliggende Fremgangsmaade: at lade hver Dag svare til en
Finger og altsaa tælle dem paa Fingrene. Det simpleste Tidsafsnit,
den første "Uge" blev altsaa paa fem Dage. Denne Tidsinddeling
forekommer i Zendavesta hos de gamle Persere[1] og kan
paavises som den oprindelige i det skandinaviske Norden, hvor den
selv efter Kristendommens Indførelse har holdt sig i enkelte gamle
Love og Mundheld.[2] For ikke lang Tid tilbage var den
endnu i Brug paa Java.[3]
Et andet Udtryk for samme
Tællemaade blev Inddelingen i ti Dage, efter begge Hænder. Den laa
til Grund baade hos de gamle
[1] The Zend-avesta.
Part II translated by James Darmesteter. (Oxford 1883)
pag. 90, Anm. 5. (Max Müller: The sacred books of the
east. vol. XXIII).
[2] Fimt" -- Norges gamle Love I 342. 346. 351.
-- Háva-mál 73: "Der er mange Slags Vejr i fem Dage, men flere i en
Maaned".
[3] John Crawfurd: History
of the Indian archipelags. I. (Edinburgh 1820). S. 289-90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0018.html
