- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
253

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Raader Du ikke Bod og bedrer Dig,
         Jeg skal det saa skikke visselig,
         Han skal Dig slå baade syg og lam
         Og kaste Dig i vor Mølledam.

Overbevist ved denne kærlige Undervisning falder hun Faderen
til Fode og beder om Naade.

         Hun gik og straks til sin Husbond kære,
         Tog ham i Favn og kaldte ham Herre.
         Faldt paa sine Knæ og sagde: Fy mig!
         At jeg nogen Tid skulde fortørne Dig – o. s. v.

Idealet af en Hustru lød saaledes:

         En Mand, som boede i Aabenraa,
         Han var god, dannis, ærlig og from.
         Men naar han blev vred, da slog han om
         Kander og Potter, som hannem stod nær
         Hans Hustru havde ganske kær.
         Hun sagde: "Kære Mand! hvi lader I saa?"
         Han gav hende et Dask og lod hende gaa.
         Hun vilde hannem intet sige imod.
         Men gik straks ind, som hendes Seng stod,
         Satte sig at græde ret Hjertegraad,
         At begge hendes Kinder blev vaad.
         Manden sagde til hende: "Du farer med Skarn,
         Sidder Du og græder alt som et Barn!"
         "Jeg veed," sagde hun med sukkende Munde,
         "At jeg fast paa Gaden omløbe kunde,
         Som mange Kvinder vel ofte mon gøre
         Og i Ry og Rygte Eder føre.
         Det var Eder og mig til liden Ære,
         Derfor synes mig dette fast bedre,
         At jeg saa græder ene ved mig
         Og lider min Modgang saa taalelig."
         Der han slig Tale af hende hørte,
         Som hun saa grædelig der fremførte,
         Fortrød hannem saare sin Gerning da
         Og sagde til hende: "Jeg maa bestaa,
         At Du haver handlet med mig
         Fast bedre end jeg med Dig.
         Thi lover jeg Dig nu denne Sinde,
         At Du aldrig mer skal af mig befinde
         Hastig Tale, Ord, Slag eller Nød."
         Han holdt det og indtil hans Død.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free