- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
252

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


                  Dorthe.

         Jeg siger Dig det, saa vist som Amen.
         En Sky sig tit mellem os haver opkast . . .
         Naar sligt skete, biede jeg ikke længer,
         Men tav kvær og søgte en Vraa,
         At samme Regn ikke skulde komme mig paa,
         Jeg mener en Dask alt af hans Haand
         Eller paa min Ryg en Kørevaand.

Moralen samles derpaa i følgende Ord:

         Manden er stundom vred og ilde til Sinde,
         Men det er dog snart gjort. Kære Kvinde!
         Vilde vi smukt holde vor Mund tilsammen,
         Af Alvor blev visselig Skæmt og Gammen.

Sluttelig fremstilles Idealet af en Husbond og af en Hustru.
Det mandlige Ideal tager sig saaledes ud. En ung, rig, from og
lærd Mand havde ægtet en fattig Bondepige. Han vilde lære
hende at skrive og læse, – "men da begyndte hun straks vel
hart at blæse" – og vilde ikke lade sig undervise. Manden gik
da til sin Svigerfader, klagede sin Nød

         Og sagde ydermere: "Fader kære
         Underviser hende! I haver des Ære."
         Faderen svared hannem tugtelig
         Og sagde: "Jeg haver givet hende Dig.
         Vil hun ikke følge din gode Tale,
         Da læg en Knippel paa hendes Hale."
         "Nej," svared han, "Fader og Svoger kære!
         Jeg slas ikke gerne, det veed Vorherre,
         Men vilde fast heller, at hun med Gode
         Sig af Eder ret undervise lode."
         "Nu vel," sagde Faderen, "af min Forstand
         Gør jeg gerne det bedste jeg kan."

Efter Aftale bortfalder da al haard Behandling, og Datteren
skal kun godt og kærligt af Faderen belæres om sin Pligt.
Denne Undervisning beskrives saaledes: Nogen Tid derefter tog
Faderen sin Datter for sig og sagde:

         Din lede, unflettige [svinske] Mær!
         Jeg haver haft Sorg baade fjern og nær, o. s. v.
         Fy Dig an! Du anmægtige [frække] Hund!
         O, hvor skulde man kviste Dig ud,
         Sla Sønder paa Dig baade Arme og Ben
         Og sætte paa Dig et ynkeligt Meen.
         Paa Sengen vilde jeg Dig gerne føde!
         Du est fast værre end nogen Jøde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free