- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
239

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans hans Haardhed og belyste den ved at tvinge hans Hustru
til at opløfte sin Klædning. Hr. Hans forblev imidlertid
ubønhørlig og paastod, at han havde saavist sine gyldige Grunde. Sagen
kom da for Retten. Da Ægteparret mødte her, søgte Hr. Hans
endnu at hævde sin Myndighed og erklærede, da Dommeren bød
ham straks at aabne Laasen, at han havde forlagt Nøglen.
Dommeren tog da en Kniv og skar Klædningsstykket sønder. Hr.
Hans forvistes fra Falster, men hans opsprættede Kunstværk
bevaredes hos Øvrigheden samme Steds, indtil Ole Worm nogle
Aar senere ved Prins Christians Hjælp fik det erhvervet for sit
Museum.

Udfaldet af Hr. Hans’ Sag skulde ikke friste andre til ad
lignende Vej at bekæmpe Ægteskabsdjævelen. Og det saa meget
mindre, som denne var meget vanskelig at narre. Ole Worm
erklærer efter grundig Undersøgelse af de unævnelige, at selv i
nærværende Tilfælde vilde det have været en let Sag for Hustruen
at narre Hr. Hans, hvis hun virkelig havde ønsket det[1].

*



Den bedste Fremgangsmaade overfor Hustruen var
ved Formaninger og saa vidt muligt med gode Ord at lokke hende,
uden at hun selv mærkede det, ud af Satans Snare. Her kom det
først og fremmest an paa at faa indprentet hende, at hun kun
havde den ene Opgave, at tækkes sin Mand
. Niels
Hemmingsen lærte derfor[2]:
"Paa det at en Kvinde desbedre kan sig
betænke og bevise sin Mand tilbørlig Lydagtighed, skal hun først
og overalt ikke agte, hvor rig, hvor skøn, hvor vis eller hvor
fattig, slem og uforstandig han er, men dette ene, at han er hendes
Husbonde, sig tilføjet af Gud, hvilken hun bør at være
underdanig, for Gud haver det saa budet, for naturlig Lov det udkræver,
og for hun haver dertil forpligtet sig".

"Hun skal derfor, straks de ere sammen komne, have grand
Agt paa hans Sæder, Lader og Lempe, hvad hannem vel befalder
og hvad anderledes, om han er vredagtig, hastig, hævngerrig,
nagsaar, saa at hun efter disse Vilkaar holder sig, og altingest vel


[1]
Hans Mikkelsens Diarium 18. Juli 1633. Mnscr. Kall. No. 81. Fol.
-- Ol. Worm: Museum Wormianum. (Lugd. Batav. 1655.) Fol. S. 388.

[2] Niels Hemmingssøn. Om Ecteskab.
(Kbhvn. 1572.) S. 231-39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free