Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overtrædelser. Dette kunde ske paa forskellige Maader. Manden kunde
søge med Vold at spærre Hustruen Vejen. "Den Ægteskabsdjævel,"
siger Biskop Niels Palladius[1], "lægger sig efter Kvinden
(Fig. 38). Men hvad for onde Huskud og Mistanke Mændene
faa deraf, og hvad Trætte og Hug der følger efter, det giver daglig
Forfarenhed tilkende." Dog fraraader Bispen denne
Fremgangsmaade. "Med Slaen gør man ikke fromme Kvinder, thi
slåer man een Fanden ud, saa slåer man ni ind igen".
Man kunde da søge at narre Djævelen ved at lade Hustruen
tilsyneladende have sin fulde Frihed, men samtidig ved indre
Laas og Lukke gøre hende det umuligt at vise Utroskab.
Beklædningsgenstande af herhen hørende Art var under det fælles
Navn "Dyds-Beskyttere" kendte og anvendte baade i
Udlandet og herhjemme[2]. Skulde de imidlertid ikke være en ren
Tortur at bære, maatte de være kostbart udstyrede, men herved
udelukkedes de fleste fra at anvende dem. Præsten Hr. Hans i
Aisløv paa Falster fandt da af eget Snille paa en ny Konstruktion,
beregnet paa Smaakaarsfolk, en Slags Svømmebenklæder med
Rem, Laas og Nøgle. Ufuldkommenheden herved var dog
iøjnefaldende, da naturlige Grunde gjorde det nødvendigt gentagne
Gange i Døgnet at ulejlige med Nøglen[3].
Hr. Hans kom imidlertid selv til at afgive Eksempel paa det
mislige ved den hele Fremgangsmaade. Den forudsatte, at al Ret
var paa Mandens Side, al Uret paa Hustruens. Men Hr. Hans’
Fortid taalte ikke nærmere Belysning. Han var selv engang for
Horsag bleven afsat fra sit Embede og først et Aarstid efter tagen
til Naade igen, da Laurits Grubbe og Biskop Hans Mikkelsen i
Juni 1627 gik i Forbøn for ham hos Enkedronning Sophia paa
Nykøbing Slot[4].
Hans Hustru derimod var efter alles Vidnesbyrd en tugtig
Kvinde[5]. Der kunde da være Tvivl om hans
Berettigelse til Aar 1633 i Dydens Navn først at nøde hende til efter
hans Tegning at sy det omtalte Klædningsstykke og derpaa ved
Prygl tvinge hende til selv at iføre sig det.
Et Par Maaneders Tid fandt hun sig taalmodigt heri, men da
Ulemperne tilsidst blev altfor store, betroede hun sin Nød til
nogle af sine nærmeste. Disse tog Sagen paa en egen Maade, idet
de foranstaltede en større Fest for Slægt og Venner og her, da
Munterheden var naaet til et vist Punkt, med eet bebrejdede Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
