Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, hvad de skulde medbringe af Klæder og Bohave, samt
hvor meget det vilde være passende at give for dem, idet man
gerne vilde vide, hvad Ejler Rønnov havde givet for sin Datter.
Priorinden, Jomfru Drude Pogvisk, der vistnok var Abbedissens
næstkommanderende, svarede tilbage, at Ejler Rønnov gav med
sin Datter, uden nogens Begæring, af sit eget Hjerte hundrede
Daler til Klostret, til hver Søster to Daler og til "Abbedissen og
mig noget forbedret". Men det staar Hr. Mons frit for, hvad han
vil give[1].
Den egentlige Grundmangel ved Livet i Klostret var, at
det fuldstændigt savnede Midtpunkt. I den katolske Tid
havde det, at indtræde i Kloster og paatage sig Regelens
trykkende Forpligtelser, været i og for sig en fortjenstlig
Handling. Hver lille Forsagelse førte et Skridt nærmere paa Vejen
til Gud, Klostrets trange Liv var Stigen til Himlen. Denne
Opfattelse deltes den Gang af enhver. Selv Spot var kun ansporende,
Men nu var alt dette bortfaldet. Der laa et Latterlighedens Skær
over Klosterlivet, disse fordummede Efternølere, hvem enhver
med "Troen" løb vidt forbi. Selv den Afglans af Fornemhed,
som faldt over Maribo Kloster, var ikke i Stand til at holde det
oven Vande i den almindelige Agtelse. Man havde hørt for meget
om, baade hvad der var gaaet i Svang i Klostre, og hvor
uimodstaaelig ifølge Reformatorerne Kønsdriften var, til ikke at se
Maribojomfruerne i blot moderne, tvetydig Belysning. Det er
forbavsende at lægge Mærke til, hvor vidt denne spottende Tone
strakte sig. Det var kun Smaating, naar Axel Urne til Aarsmarke
(Knuthenborg) tillod sig at sige til en af de gamle Jomfruer: "I
er saa rynket som et Stykke Robbeskind"[2]. I selve
Regerings-protokollerne trængte Kaadheden sig frem. I "Tegnelser" af
1559 f. Eks., hvor et Brev til alle Lensmænd samt Abbedissen
i Maribo Kloster findes indført, er ved hendes Navn: "Jomfru,
Søster Mette Marsvinsdatter" Ordet "Jomfru" understreget, og
en anden Kancelliskriver har i Bladranden bemærket om den,
der har nedskrevet dette: "Jakob Rammeløv haver Mus i
Hovedet" [3] [en Skrue løs].
Betegnelsen for en senere Abbedisse,
"Jomfru Moder"[4], maatte i sig selv give nærliggende Anledning
til Løjer.
Men hvad værre var, denne Mangel paa Agtelse strakte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
