- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
207

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blot sit Ophold i Klostret, men ogsaa sin Ret til at gaa i Arv med
sine Søskende.

I Virkeligheden gjaldt altsaa Indgivelsen i Kloster for hele
Livet
. Den indtrædende forpligtede sig til at blive der til sin
Død – med mindre hun skulde blive gift. Bejlede nemlig nogen
"god Mand" til hende og erholdt hendes Værges, Slægts og
Venners Samtykke, skulde hun have Lov at udkomme af Klostret
og ægte ham. I saa Fald skulde de, der havde annammet hendes
Arv, give hende i Erstatning en Brudeskat i Penge, og tre af
hendes fædrene, tre af hendes mødrene Slægtninge skulde
fastsætte, hvor høj denne Brudeskat burde være. Tilsyneladende
var herved aabnet en vid Mulighed og den lutherske Fordring
paa Giftermaal sket Fyldest. Da imidlertid Værge, Slægt og
Venner, der alle skulde sige Ja til den "gode Mand"s Frieri, tillige
var dem, der tjente ved, at hun forblev ugift, og de beholdt Arven
indsnævredes dog den frie Udsigt til et beskedent lille Kighul.
Næsten alle de i Maribo Kloster indgivne Jomfruer har forgæves
maattet vente paa den "gode Mand".

*



Saa begyndte altsaa Maribo Kloster at fyldes paany. Jomfru
Mette Marsvinsdatter var Abbedisse og "regerede" udadtil som
en Art kvindelig Lensmand over Klostrets vidtstrakte Gods og
Befolkning samt Maribo By, indadtil overjomfruernes Flok som
en gejstlig Hyrdinde, udrustet med skrappe Magtmidler: "Prison"
og "Vand og Brød". En underlig broget Skare. Dels de ældre,
gamle i Gaarde, der havde overlevet Grevefejdens og
Lutherdommens Storme, dels pur unge, Børn endnu, som Anna Gjøe
eller de to af Statholder Mogens Gyldenstjernes 22 Børn,
Jomfruerne Sophia og Ermegaard Gyldenstjerne, af hvilke den sidste
kun var tretten Aar, da hun indtraadte. Af Brevene i Anledning
af disses Optagelse fremgaar det, at Klosterjomfruerne udøvede
en Slags Stemmeret over, hvem der maatte optages. Abbedissen
skriver, at hun "haver talet med de gode Jomfruer i Klostret" og
de ville gerne annamme dem[1]. Der synes hurtigt at have
indsneget sig den Uskik, at der betaltes Gratialer for Optagelsen. I
Anledning af de to Jomfruer Gyldenstjerne forespurgte man


[1] A. Kall Rasmussen: Hist. topogr.
Efterr. o. Musse Herred. S. 166.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free