- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
205

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landet over skulde have i aarligt Underhold. Vel at mærke, naar
hun forblev stille og lydigt i sit Kloster. Thi Tidens Røre havde
grebet ogsaa dem, saa at mange, snart af Trang til Føde, snart af
Lyst til Eventyr, var fløjne af Reden og fór flokkevis om til
Gæstebud og Slægtbesøg[1]. Peder Oxe maatte love sin Faster,
Jomfru Birgitte Oxe, tyve Mark, fire Sider Flæsk, tre Lam, tre
Gæs, tyve Høns og ti Læs Ved m. m. ekstra for at "være stille og
rolig i Maribo Kloster"[2] .

Selv den redeligste Fordeling af Klostergodset til tidligere Givere
eller disses Efterkommere, selv den bedste Forplejning af de
daværende Klosterjomfruer vilde dog ikke have kunnet erstatte
Adelen det Tab, som den led ved at berøves fremtidig
Døtreforsørgelse. Dette vilde blive et Knæk for hele Standen. Aar 1552
klagede den jyske Adel bitterligt over, at den nu var nødsaget til
at bortgifte sine Døtre til Bønder og ufri Folk. Den bad derfor tre
Rigsraader bevæge Kongen til at unde Jylland blot to Jomfruklostre
til at indgive Adelsdøtre i[3]. Dette var dog for dristigt et
Forlangende. Skulde Jylland have to, maatte Øerne have mindst
eet og Skaane lige saa, og herved vilde Kongens Part stærkt
forringes. Alt, hvad de efter fire Aars Forløb opnaaede, var det ene
Maribo Kloster til hele Landet. Ved at afstaa dette til Adelen følte
Kongen sig stiltiende løst fra sit tidligere Løfte om ikke at ville
inddrage de andre Jomfruklostre. Saaledes blev Maribo Kloster
(Fig.35) Aar 1556 luthersk Jomfrukloster
.

Den 28. August samme Aar havde Christian den Tredje
opholdt sig i Maribo, og paa denne Dag var der forefaldet et
ejendommeligt Optrin i Klostret. Som om det endnu var i den
katolske Tid, blev med stor Pomp den elleveaarige Anna Gjøe
indledet og optagen i Klostret. Kongen overværede Handlingen,
hans to unge Sønner, Hertug Magnus og Hertug Hans, førte
hende hver ved sin Haand. Da Indtrædelse i Kloster indtil da
havde været saa overordentlig sjælden, tør vi maaske slutte, at
den lille Anna Gjøe var den første Svale, der varslede om den
kongelige Beslutning om Klostrets Genoprettelse. Dog er den
Mulighed ikke helt udelukket, at Adelen just har benyttet
Kongens Ophold til at fejre en Fest, der skulde vise, at
Jomfruklostre ikke var en forældet Indretning, men i frisk Live, for
herved at paavirke Kongen til at fatte den ønskede Beslutning.



[1] Danske Magazin VI 191-92 og 4de
Række I 133-34.
[2] Ny kirkehistoriske Samlinger II 757-58.
-- A. Kall Rasmussen: Musse Herred. S. 153.
[3] (Sandvig): Christian III’s
Historie. Supplement. S. 110.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free