Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian den Fjerde tydeligt frem. Det var Regeringens faste
Hensigt at begrænse og bekæmpe Usædeligheden.
Netop derfor tog man paa een Gang mildere og strengere fat
end forhen. Mildere, for saa vidt Skørlevnet ikke behandledes
som et Frafald fra Gud, men som en Lovovertrædelse, der burde
straffes. Strengere, for saa vidt man i de yderligste Tilfælde
slog ubønhørligt til og studsede alle Stænder ligeligt under Saksen.
Samtidigt forvandledes den haarde, kirkelige Straf, Bandlysningen,
mere og mere til blot Skriftemaal, en kirkelig Bevidnelse af, at
Staten var i sin gode Ret, naar den straffede.
Det var Udtryk for denne ændrede Fremgangsmaade, naar
Lejermaal mellem beslægtede i andet og tredje Led Aar 1610
belagdes med særlig høj Straf, Formues Fortabelse og
Landsforvisning; naar Bøden for almindeligt Lejermaal Aar 1617
skærpedes, i Gentagelsestilfælde forvandledes til Fængsel og
Kagstrygning. Eller naar Børneudsættelse 1647 belagdes med
Livsstraf, under formildende Omstændigheder med Kagstrygning og
Brændemærkning paa Kinden[1].
Tvangsophold i det nyoprettede
Tugthus blev et virksomt Straffemiddel mod alskens kvindelig
Letfærdighed; selv blot kaad Opførsel i Kirken[2], Brug af plumpe
Skældsord[3], eller Børns Opsætsighed
mod Forældre[4] kunde
føre her ind. Og Christian den Fjerdes Retfærdighedssans gav
sig til Kende ved, at det nu ikke blot gik ud over Almuesfolk,
men Præstekonen i Fjaltring med sine tre Døtre[5] og Byfogden i Koldings Datter[6]
maatte ogsaa derind. Tydeligst viste dette sig
dog i Forholdet til Adelen. Et ikke ringe Antal Adelsmænd og
Adelskvinder blev under Christian den Fjerde straffet paa Livet
for Sædelighedsforseelser. Fru Birgitte Rosenkrans, Jomfru
Sibylle Gjøe, Iver Lange og hans Søster Jomfru Ellen Lange,
Hans Munk er nogle af de mest bekendte.
Den Stand, der ved sit Levned og sit Eksempel mest havde
svækket det oprindelige lutherske, blev selv det mærkeligste
Udtryk for de nye Forholds omdannende Magt. Det var saa
langt fra, at Gejstligheden tabte i Anseelse ved sine første
Fejltrin, at den tværtimod fremgik luttret deraf og først ret blev til
som Stand omkring Aar 1600. Et lille, men betegnende Udtryk
herfor blev, at den sidste Mode, Pibekraven, fra nu af fæstnedes
som Ordensdragt. Først og fremmest lagde Gejstligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
