Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bruset af den mægtige Bevægelse, hvis Bølge og Modbølge
vi i det foregaaende har søgt i det enkelte at skelne, havde
omkring Aar 1600 sat sig saa meget, at det ved denne Tid
bliver muligt at klare, hvad der var opnaaet, hvad der var
gaaet tabt. Det var jo Renæssancens voldsomme Strøm med
dens Krav paa det naturliges Ret, der var væltet ind over
Nordevropa, Under religiøs Forklædning, som den lutherske
Reformation, havde den her sprængt alle gamle Diger om
Naturdriften. Spise, Drikke, Kønsdrift var givne fri. Som paa et oprørt
Hav vippede alle løsrevne Bevidstheder op og ned, med blot
"Troens" nye Vimpel paa Stortoppen. Under denne Fællesdrift
og Fællesfare, hvor Aarhundreders Kulturarbejder truede med
at gaa tabt, alting røres op i dyrisk Tilfredsstillelse, greb den
ordnende Sans til det yderste Nødmiddel, at true med
overmenneskelig Straf. Paa det kønslige Omraade, hvor Driften var
stærkest, Faren størst, førtes Djævelen og Helvede frem. Intet
andet Middel vilde have bidt. Ubønhørligt piskedes de stejlende
Hingste med længste Snært, saa Blodet flød. Først saaledes kom
de fire Stænder nogenlunde til Ro og stod prustende, med
svøbemærkede Sider.
Men efter Aar 1600 kunde der spændes for igen og køres
paany. Væligheden havde vel ikke sat sig, der var Liv i Blodet
fremdeles, men de lod sig dog køre paa almindelig Vis.
Uformærkt skiftede derfor under Christian den IV
Regeringens Optræden Præg. Vel bevaredes de gamle Love, men
baade i deres Udøvelse og i de nye, der kom til, kunde man
spore noget af en ny Aand. Det naturlige begyndte mere og mere
at betragtes som noget givet, hverken absolut ondt eller absolut
godt, men som etRaastof, der burde Samfunds-aves. Regeringens
første, fortumlende Indtryk af at have overtaget Kirkemagten og
saaledes være bleven Guds Statholder paa Jorden, begyndte at
sætte sig, afløstes af et ligeligere Blik paa Stat og Kirke. Disse
gled ganske vist endnu ofte i eet, men Styrelsen fik mere Præg
af en husmoderlig Omsorg, hvis fremtrædende Mærke ikke var
Religion, men Moral. Og som det gik Regeringen, gik det hele
Folket, eller dog dets øvre Lag. Synet forandredes. Troen antog
Statsformer.
I Behandlingen af Usædelighed traadte det nye under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
