Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bolskab hos sig". Eller ved Visitatsen i Allested og Vejlev:
"Laurits Oldeland til Vejlevgaard holder en Kvinde hos sig og haver
smukke Børn ved hende, han holder en Skolemester til. Han
har lovet Provsten, at han ikke vil have noget med hende at
gøre, men dette har han ikke" ... (Resten mangler)[1].
Hvor aabenlyst sligt kunde drives, afgiver vistnok Tyge
Brahe Eksempel paa. Ifølge en gammel Udskrift af
Forhandlingerne paa Roskilde Landemode 1597 skal Præsten paa Hveen
i dette Aar være bleven afsat, fordi han havde foretaget
Forandringer i Daabsritualet, "saa og at han ikke har straffet og
paamindet Tyge Brahe paa Hveen, som i atten Aar ikke har været
til Sakramentet, men med en Bislopperske ligget i ondt Levnet"[2].
Lysten til at komme Tyge Brahe til Livs kunde dog her maaske
have malt med vel stærke Farver. Hans ægteskabelige Forhold
er ikke rigtig klare[3]. Men ingen Mistanke af denne Art hæfter
ved Niels Arenfeldt. Han havde ifølge sin Sognepræsts Erklæring,
som han selv i det væsentlige har tiltraadt, paa sin Gaard
Gundetved [Selchovsdal] før Aar 1591 levet sammen med tvende
Kvinder og avlet Børn med dem; og efter dette Aar havde han
faaet med Maren Andersdatter eet, med Maren Frantsdatter fem,
med Kirstine seks og med Margrethe eet Barn. Præsten nægtede
ham i denne Anledning Alterets Sakramente og krævede offentlig
Afløsning. Da Sagen indstævnedes for en kongelig Kommission,
havde Niels Arenfeldt intet andet at anføre til sin Undskyldning,
end at han ikke havde voldtaget nogen af disse Kvinder, men at
"de havde givet ham menneskelig Aarsag", samt at han "havde
ladet Børnene opdrage og optugte i Gudsfrygt". Udfaldet blev,
at "Sagen efterlodes, og Niels Arenfeldt under en Pendings
Udgift til et Hospital maatte staa hemmelig Skrifte"[4].
Adelens Modstand mod den strenge Lutherdoms Fordringer
turde maaske være tydeligst udtrykt i et Træk som dette, at selv
Christoffer Valkendorf, paa hvis private Liv der ikke hviler nogen
Skygge, befalede, at i hans Kirke, Svinninge paa Fyn, skulde
uægte Børn døbes med samme Ære som ægte og ingen Mødre
til dem staa aabenbar Skrifte[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
