Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thi hos Luther var sprudlende Livslyst og Frihedstrang fra
tidligste Tid parret med forkuende Indtryk og Rædsel for den
hævnende Gud[1]. I hans Manddoms Værk og hele hans Livssyn
tegnede sig med glødende Skrift bagved de tre Troens Artikler
den fuldt saa vigtige fjerde, den om Djævelen og den evige
Fordømmelse. Intet Under da, at han ikke formaaede at
fastholde hint naturfriske Syn paa Ægteskabet, hvor Mand og Kvinde
i Tidernes Morgen fik anvist Jorden af Gud, medens det fra
Paradiset endnu velsignende lød: Vorder frugtbare og formerer
Eder! Som Bagside til dette Billede dannede sig for Luther og
maatte nødvendigt danne sig et andet, hvor Djævelen var
Hovedpersonen.
Kønsdriften er uimodstaaelig. Indenfor Ægteskabet
virker den Gud til Velbehag og fremmer hans Værk og Vilje. Men
udenfor Ægteskab virker den til Synd og Hor, er Djævelens
Vilje og fører de skyldige til Helvede. Paa dette vigtigste
Punkt i Livet griber Satan ind, og ved Hjælp af den onde Natur,
der før Ægteskabets Daab er uren og fortabt, bekæmper han
vældelig Guds Rige. Her gælder kun et: "Slaa Djævelen og
hans Anhang ned! "Derfor har Gud befalet i Loven at stene
dem, der begaa Ægteskabsbrud. Saa skal da ogsaa end det
verdslige Sværd og Øvrighed dræbe dem, der begaa
Ægteskabsbrud." "Men hvor Øvrigheden er langsom og efterladende og
ikke dræber den, der begaar Ægteskabsbrud, dèr skal han
begive sig til et andet fjærnt Land ... men bedre var: død, død med
ham!"[2]
Sejrens Dag, som alle Guds gifte Børn med Længsel forventer,
er, naar Djævelen endelig bliver overvunden og dreven tilbage til
sin Svovlpøl, Herrens Dag, Dommens Dag. "Alle de, der begaa
Hor og Ægteskabsbrud, de, der leve udenfor Ægtestanden i
Besmittelse og Urenhed – saasom Paven og Kardinalerne,
Biskopper, Domherrer, Munke, Nonner o. s. v., de, der forbyde
Ægteskab og fremkalde langt grueligere Lyst og Smuds herved, og
tilsøle saa jammerligt det hellige Ægteskab – dem skal Gud
domfælde paa hin Dag. Da skal Dommen ret gaa for sig"![3] (Fig. 26).
Det var de enkelte Landes Øvrighed, Statsmagten, hvem Luther
paalagde Kampen mod Djævel og Hor. Og hvor turde nogen
Øvrighed vægre sig! Forkyndte ikke Prædikanterne daglig, at Hor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
