- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
144

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hustru seks Børn, med sin anden syv. Efter hans Død ægtede
Enken den nye Biskop, Poul Resen, der tidligere havde været
gift med en Enke, som i Ægteskabet med ham havde fire Børn[1].
De nygifte i Bispegaarden havde saaledes mindst tre Kuld Børn
at begynde med, o. s. v.

Det er ikke usandsynligt, at der var nogen Forbindelse mellem
de hyppige nye Giftermaal og den store Dødelighed blandt
Datidens Børn. Hvor Mødrene saa tit skiftede, og alt var anlagt paa
Massedrift, kunde det let skorte paa Omhu for de tidligere
Aar-gange. Datidens Skødesynd, at "ligge Børn ihjel", lader sig let
forklare ud fra slige Forhold, sammenstuvet som hele Familjen
jo var paa meget snæver Plads. Men i andre Henseender var
Ordningen maaske ret hensigtsmæssig. Det var vel saaledes
heldigt, at Manden i Reglen var ung og kraftig, medens han havde
de mange, voksne, fremmede Børn, men han derimod som
gammel kun havde sine egne smaa, nye at magte.

*


9



Ægteskabet var ifølge Luthers Opfattelse den gudvelbehagelige
Stand. Men netop derfor var ogsaa Ukyskhed og Løsagtighed
forfærdelige Synder, for hvilke Herren i sin Vrede havde sat
den højeste Straf: "Horkarle og Skørlevnere skulle ikke
arve Guds Rige.
" Og denne Guds Dom skulde ikke blot
fuldbyrdes efter Døden. Det var Øvrighedens Pligt, saafremt den
ikke selv og hele Landet vilde hjemsøges af Gud med gruelige
Plager, at forfølge og straffe Hor overalt, hvor det kunde
opspores. Thi Hor medførte ikke alene evig Fortabelse for de tvende,
der bedrev det, men det var en Gift, der bibragtes, en Uret, der
blev begaaet mod det hele Samfund.

Det er denne Bagsiden af den lutherske Opfattelse,
der saa tidt er bleven upaaagtet, i Stridens Hede af katolske
Modstandere, i glemsom Kølighed af saakaldte Tilhængere, der
ikke længere vilde vedkende sig den. Og dog er det netop her, at
Standpunktets sædelige Alvor og Kraft kommer tydeligst frem
om end, som saa ofte hos Luther, i uhyggelig, gruopfyldt Form.


[1]
H. Rørdam: Kbhvns. Univ. Hist. III 568 og 573.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free