Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de ugifte at se en lavere Stand, ved hvilken der heftede Plet, og
forud for hvilken enhver gik, der ved Giftermaal var bleven
ophøjet til "Dannemand" og "Dannekvinde". Det første, stærkt
iøjnefaldende Udtryk for denne nye Følelse viste sig Aar 1570.
Endnu i Aaret 1545 havde man uden Betænkelighed valgt den
teologiske Professor Dr. Jens Sinding til Universitetets Rektor,
skøndt han v£r ugift[1]. Men da Rektorvalg skulde foregaa i Maj
1570, gav den afgaaende Rektor forgæves sin Stemme til
Professor Katholm. Niels Hemmingsen fulgte ham vel, idet han
udtalte: "Ogsaa jeg giver Magister Katholm min Stemme, trods det,
at han er ugift. Vi have nemliget forudgaaende Eksempel herpaa
i Dr. Sinding, der, skøndt ugift, dog blev valgt til Rektor". Men
Professor Niels Scavenius, der havde været Luthers ivrige
Tilhører i Wittenberg, udtalte det forløsende: "Jeg giver Professor
Hammer min Stemme. Han er ikke blot en flittig Mand, men
er baade gift og hjemfaren". Alle de efterfølgende stemte
ligesaa. – Afstemningen fik et ejendommeligt Efterspil. Dagen
efter frabad nemlig den nyvalgte sig Æren, da han følte sig for
ung og uerfaren til saa betydningsfuld en Post. End ikke denne
Vægring kunde samle Stemmerne om Prof. Katholm, skøndt han
iøvrigt var den nærmeste. Man valgte igen en anden
Ny kirkehistoriske Samlinger I 37-38. . Denne
haarde Lære synes at have frugtet. November Maaned samme
Aar stod Katholms Bryllup med Elisabeth Hasebard, hvorved
han fik Sjællands Bisp til Svoger; og otte Maaneder efter hendes
Død ægtede han en Enke med en talrig Børneflok[2].
Regnede man saaledes blandt de højlærde, er det let forstaaeligt,
at man i andre Samfund krævede gift Stand som ligefrem
Betingelse for blot at optages. I Bødkerlavets Skraa i Odense af
1551 kom det saaledes til at hedde: "Hvo, som Bødkerembedet
herefter vil vinde, han skal være en skellig Person til Ægte"[3].
Hvor vidt man overhovedet gik i Hensyn til Ægteskabets Fremme,
kan ses af følgende lille Træk. Da Bispen i Trondhjem var død
1595, skrev Lensmanden til Rektor og Professorer ved
Københavns Universitet og bad dem anbefale Regeringsraaderne at
vælge den afdødes Søn til Efterfølger og anførte herfor som
Grund: "kunde saa, ved hans Anseelse udi samme Embede, hans
tre fattige Søstre blive desbedre og snarere vel forseet"
[forsørgede][4].
I Aaret 1634 gik det Rygte i Danmark og Sverige, at nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
