Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa nidkær Katolik som Poul Eliesen lod sig bevæge til at
fremkomme med det ejendommelige Forslag, at "vor hellige Fader
Paven i Rom" burde "lade det være frit paa nogen Tid" for
gejstlige at gifte sig, "og da lade det saa blive, om derudaf
formærkedes Kristendommens Forbedring, eller og kalde det tilbage
igen, om derudaf kom mere Ulempe og mere ondt end godt".
Til Gengæld skulde Saadanne gifte Præster være* "af andre
Vilkaar [i andre Henseender] drabelige Mænd", derved deres Dyder
bødede paa "den Skrøbelighed, der dennem trængte til
Giftermaal, at de ikke skulde falde ud af Yndest og Agt hos deres
Almue, hvilket visselig skete, naar den Skrøbelighed kunde ikke
med andre Dyder vederlægges"[1].
*
Efter Reformationens Indførelse bredte den nye Tankegang
sig med Kraft, og snart var i Danmark næsten hvert Spor
udvisket af gammeldags, katolsk Syn paa Ægteskabet.
Det nye vandt Vej frem baade ved sin egen Magt, Mængdens
Modtagelighed og ved den folkelige Tone, som det straks forstod
at anslaa. Gamle Mundheld gravedes op, nye dannedes, saa at
den nye Levevisdom kunde sidde til Højbords som en kær
gammel Ven, hvem alle kendte og ingen undsaa sig for. Latteren
ad de gifte Præster forstummede eller blev til en godmodig
Bestanddel af den offentlige Moro. Og snart var der, uden at hver
enkelt ret vidste af det, foregaaet en Omdannelse af hele
Folkets Hjemmevaner, Levesæt og Begreber.
Som første Regel gjaldt nu, at enhver, der var ugift, burde
snarest søge at indtræde i Ægtestanden. "Haand skal anden
toe, eller baade urene være". "Liden Byrde er lang Vej tung";
men "han fører godt Læs i Gaarde, en god Hustru faar". Ingen
frygte for Udkommet, "thi Tugt haver Ære, og Tro haver Brød".
Den ugifte er udsat for allehaande Fristelser. "Sulten Lus bider
værst". Men "Ægteskab kan vel tæmme en, var han end saa
vild"[2].
Tidligere havde den ugifte Stand rummet mange af Landets
anseeligste Mænd og Kvinder: Kongens Kansler, Bisper,
Abbedisser og Priorinder. Nu vænnede man sig mere og mere til i
[1] Poul Eliesens danske Skrifter,
udg. af Secher. S. 430.
[2] Peder Lolles Samling af danske og latinske Ordsprog,
udg. af R. Nyerup 1828. No. 748, 838, 946, 1068. -- Peder Syv:
Danske Ordsproge I 152, II 62-65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0121.html
