- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
113

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gaa ud over sin Datter eller selv staa i et forargeligt Lys for sin
tilkommende Svigersøn, men aabenbarede under Tavsheds Løfte
Hertugen og hans Hofmester hele Sammenhængen.

Og ligesaa forstaaeligt var det, at Fru von der Saale,
Svigermoderen, da hun paa fyrstelig Anslag var bleven bortført af tolv
væbnede Ryttere og truet til at give Oplysning om sin forargelige
Hengiven af sin Datter til Skændsel, fandt det fornødent at
forsvare baade sig og hende ved at forklare det hele og til Bevis
fremlægge Teologernes Erklæring,

Ingen vil heller kunne fortænke Kurfyrsten, Luther og
Melanchthon i, at de, efter bestemt at have benægtet at vide det
mindste om Sagen, tog grundig Forargelse af Landgrevens
Uordholdenhed, da man en skønne Dag fra fjendtlig Side kunde
fremlægge den opsnappede Afskrift af Teologernes Erklæring og i
Henhold hertil betegne deres senere Uvidenhed som mildest talt
løjerlig. Melanchthon blev dødssyg af Skam og Sorg herover.

Rygtet og Forargelsen bredte sig nu i vide Krese. Landgreven
ønskede at gaa aabent til Værks ved en offentlig Udtalelse om,
at han ansaa Dobbeltægteskab for tilladeligt efter Guds Lov og i
denne Henseende var i Overensstemmelse med
Wittenberger-Teologerne. Men Luther (Fig. 20) nægtede bestemt sit
Samtykke
. Forarget svarede Landgreven: "Jeg har aldrig hørt
noget skrækkeligere paa Jorderig, end at en saa tapper Mand
falder paa at tilbagekalde det, han selv har givet skriftlig
Dispensation for og tilladt en Samvittighed i Nød. O Gud, kære Doctor
Luther! hvor vil det føre hen?... Saaledes havde Apostlene ikke
handlet"[1].

Men Luther svarede ham[2]
ud fra en lignende Forargelse, at
Erklæringen skulde holdes hemmelig, ikke for hans, Luthers,
Skyld, men for Landgrevens egen og for Menighedens. "Om saa
alle Djævle vil offentliggøre Erklæringen, jeg skulde dog ved
Guds Naade vide at give dem Svar, saa at de ikke skulde faa
noget Hold i mig. Thi jeg har den Fordel, at Eders fyrstelige
Naade og alle Djævle selv maa indrømme, at det var en
hemmelig afgiven Erklæring og bestemt til at forblive hemmelig. Og
saa vil jeg ikke raade Djævelen selv til at sætte min Pen i
Bevægelse, thi saa vil Gud staa mig bi. Jeg veed ved Guds Naade
vel at skelne mellem, hvad der i Samvittigheds Nød for Gud af


[1] M. Lenz: Briefwechsel Landgraf Philipp’s mit
Bucer etc. I 381.
[2] Zeitschrift f. d. historische Theologie,
herausgeg. v. Niedner XXII (Hamburg u. Gotha 1852) 275-79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free